Historisk mange terrordømte står til at blive løsladt, og de har særligt én ting til fælles
Et rekordstort antal terrordømte bliver løsladt i de kommende år, og de vil udgøre en sikkerhedsrisiko, advarer myndighederne.
Et historisk højt antal dømte i terrorsager og dømte, der er blevet radikaliseret i fængslet, bliver i de kommende år løsladt efter at have afsonet lange straffe.
Der er ingen udsigt til, at tallet falder. Tværtimod forventes det samlede antal løsladte terrordømte og radikaliserede kriminelle at stige »markant«, fordi antallet af anholdelser i terrorsager i Europa fortsat er på »et bemærkelsesværdigt højt niveau«.
De løsladte udgør et sikkerhedsproblem, for den bedste metode til at neutralisere dem som farlige for samfundet har slået fejl.