En »tikkende bombe« blev afhørt om drabet på Mariann Stenberg
Kras kritik af politiet, en »tikkende bombe« og flere detaljer om drab, voldtægtsanklage og trusler. De sidste brikker bliver nu lagt i sagen om den mand, der sidste år rystede politiet.
Længe virkede det til, at den 41-årige mand ikke registrerede andre i retssalen end én særlig gruppe kvinder, der sad forrest på tilhørerpladserne.
Da han undervejs i retssagen blev ført ud iført håndjern, havde han blikket stift rettet mod kvinderne og et næsten olmt udtryk i ansigtet.
Gruppen var mødt op for at støtte deres kollegaer i psykiatrien.