Datingprogram på TV takkede nej - men ø-boen Gregers giver ikke op
Livet er under forandring ved de danske kyster. I Vadehavet søger en single mand en kvinde.
Den første gang, hun ankom til Mandø, græd hun.
Anja Hannen var kørt hele vejen ud til den yderste kant af Vestjylland, hvor Vadehavet begynder. Og så var hun fortsat.
Det er kun, når Jordens store ur to gange i døgnet er indstillet på ebbe, at den seks kilometer lange forhøjede grusvej til Mandø ikke ligger under vand.
Der er ingen bro. Ingen båd. Ingen anden vej væk, når tidevandet kommer.
»Nej, når der er vand, er der vand,« brummer Gregers Jørgensen. Han er 47 år, femte generation på Mandø, og den yngste af øens cirka 30 beboere.
Nej, tidevandet. Det er ingen big deal.
Han trækker på skuldrene. Putter de kødfulde hænder ind under mavesmækken på sine arbejdsbukser, der beskytter ham mod kulden i kostalden på Nytoftevej.
Nyt liv
Anja læner sig op ad tremmerne ind til køerne, hvor Gregers skovler i møget.
Hendes tårer på den første tur ud til øen skyldtes ikke kontroltabet ved at overlade styrepinden til naturen. Eller frygt for, at øens diger ville bukke under for Nordsøens omskiftelighed.
De faldt, fordi hun blev ramt af en pludselig følelse.
Af at være kommet hjem.
Kort tid efter vendte den 54-årige kvinde ryggen til sit tidligere liv som reklamefotograf, stylist og butiksejer og kørte igen over Låningsvejen. Denne gang sammen med en ejendomsmægler, og for fem måneder siden flyttede hun så ind i sit hvide hus fra 1877 med sine ”hundebørn” ved kanten af diget.
En plan
Vi er landet i stalden, hvor de begge bakser med kreaturerne, på en dag med store nyheder.