Smarte vægte kan måle fedtprocent og bodyage, men er de til at stole på?
Kropsanalysevægte er populære redskaber til at bestemme din fedtprocent, muskelmasse og beregne din bodyage, men målingerne skal tages med et gran salt, lyder det fra sundheds- og ernæringseksperter.
Måske har du selv prøvet at smide skoene og hoppe op på en smart vægt, der sender en svag strøm op gennem dine ben og sekunder senere fortæller om din sundhedstilstand:
Din fedtprocent. Din muskelmasse. Vægten af dine knogler. Din forbrænding i hvile. Og ikke mindst en såkaldt metabolisk alder – også kaldet bodyage.
Er din bodyage lavere end din rigtige alder, bliver du glad. Er den højere, bør du gå i gang med at leve sundere.