Sag om spionage ligger stille - ramt af rettens ventetider

En sag om den såkaldt milde paragraf om spionage viser, hvor galt det står til ved domstolene, når det gælder ventetider.

Der kommer til at gå to år og seks måneder fra byrettens dom til det endelige punktum i landsretten.

Det var i marts sidste år, at Retten i Hillerød fandt den tiltalte, der er en tyrkisk kvinde, skyldig i at give oplysninger til den tyrkiske efterretningstjeneste om herboende enkeltpersoner.

Hun nægtede sig skyldig og ankede straks dommen på seks måneders ubetinget fængsel.

Omvendt kræver anklagemyndigheden, at landsretten udviser kvinden af Danmark. I byretten fik hun en betinget udvisning.

Men først i september 2024 har Østre Landsret reserveret tre dage i kalenderen. Altså går der cirka 30 måneder.

Den lange ventetid skyldes blandt andet ”den generelle berammelsessituation i landsretten”, oplyser sekretariatschef Ellen Busck Porsbo.

Også ”sagens karakter set i forhold til landsrettens øvrige portefølje” betyder noget. Og samtidig har det betydning, at den vil vare tre dage.

Problemet med de lange ventetider ved domstolene har været kendt i adskillige år, men først for nylig har det politiske system reageret kraftfuldt.

Regeringen har afsat 1,8 milliarder kroner på finansloven. Desuden vil justitsminister Peter Hummelgaard (S) finde ekstra penge gennem flere forenklinger af retsplejen.

I et oplæg til en flerårsaftale har regeringen som mål, at ventetiden i blandt andre den type straffesager, som spionagesagen er, skal mere end halveres.

I Jyllands-Posten har den socialdemokratiske retsordfører Bjørn Brandenborg forleden erkendt, at hans parti ikke tidligere har gjort nok ved problemet. Socialdemokratiet har haft justitsministerposten i syv af de seneste 12 år.

Mediet har også omtalt forløbet i retssystemet med en mand, der i juli dræbte en læge i retspsykiatrien i Glostrup. I forvejen var manden tiltalt for dødstrusler mod en ansat på Rigshospitalet.

Den sag var dog ikke afgjort af domstolene efter 19 måneder.