Er unge for fornuftige? »Det, vi ser nu, er bagsiden af medaljen«
Igen i år har færre unge søgt ind på velfærdsuddannelser for at blive pædagog og sygeplejerske. Eksperter peger på, at de unge faktisk bare gør det, som vi i flere årtier har fortalt dem, at de skal gøre.
Man skal passe på med, hvad man beder unge mennesker gøre. Det kan jo ske, at de retter ind – og at det ender med at blive et problem for samfundet.
Igen i denne uge har fortællingen været, at stadig færre – og alt for få – unge søger ind på en velfærdsuddannelse, der fører til et liv som sygeplejerske, pædagog osv.