Fortsæt til indhold
Indland

Mille skulle slet ikke have været her: Men så fik mormor en øjensygdom

Trods sin unge alder har Mille Abrahamsen syv års erfaring hos Sunset Boulevard.

Hvis en medarbejder hos Sunset Boulevard i Billund Lufthavn står og kigger, kan Mille Abrahamsen godt finde på at nærme sig stille og roligt.

Så spørger hun forsigtigt, om vedkommende mangler noget at lave.

Hun får et tøvende tjah …, og så nævner Mille Abrahamsen alle de ting, vedkommende kan lave, mens hun tæller antallet af mulige opgaver på fingrene.

Hun smiler, mens hun fortæller historien, for hun er bevidst om, at hun engang gik under navnet sure Mille.

»Når der kommer nye medarbejdere, tager jeg det i opløbet i dag. Jeg fortæller, at jeg altså ikke er sur, fordi jeg ikke smiler hele tiden, når jeg arbejder. Jeg er bare ambitiøs, koncentreret og fokuseret. Det er nødvendigt, når det går stærkt – og det gør det ofte her.«

Mille Abrahamsen er 23 år.