Flere akutafdelinger genkender delvist opråb fra Gødstrup
I tre regioner oplever man også, at der i perioder er ekstraordinært pres på medarbejderne på akutafdelingerne denne vinter.
Akutafdelingen på det nyåbnede supersygehus i Gødstrup nær Herning er nu så presset, at patienter med livstruende sygdom risikerer at dø, mens de venter på behandling.
Sådan lød det opsigtsvækkende opråb fra den samlede gruppe af special- og overlæger på akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup i et åbent brev til hospitalets ledelse.