Fortsæt til indhold
Indland

Nu får rejsende fra Kina tilbudt coronatest i Kastrup

Tilbuddet er frivilligt, og det kommer, samtidig med at coronasmitten viger yderligere i Danmark.

Velkommen til Danmark – vil du ikke have en coronatest?

Fra fredag morgen vil rejsende på et af de tre ugentlige fly fra Kina, der lander i Kastrup Lufthavn, blive budt velkommen af medarbejdere fra Testcenter Danmark i Region Hovedstaden. Helt ude ved gaten vil gæsterne blive mødt med den nye velkomsthilsen, som er det konkrete udkomme af Danmarks nye stikprøvekontrol af mennesker, som stod på flyet i det stærkt smitteplagede Kina.