Fortsæt til indhold
Indland

Forsvarsministeriets hjemmesider blev angrebet: »Vi går med skudsikker vest. Det gør vi også i cyberspace«

Lige netop denne type angreb sætter ikke dystopiske dommedagsscenarier i gang, siger en underviser ved Forsvarsakademiet.

Torsdag blev flere af Forsvarsministeriet hjemmesider sat ud af spil af et såkaldt overbelastningsangreb.

I flere timer kunne man ikke tilgå ministeriets egen hjemmeside. Det samme gjaldt Forsvarets samt Forsvarets Efterretningstjenestes og Center for Cybersikkerheds hjemmesider.

I første omgang lød det, at der var tale om en teknisk fejl. Men efter nogle timer meddelte Forsvarsministeriet, at et DDoS-angreb mod webserverne var årsagen.

Det er ikke hverdagskost