Fortsæt til indhold
Indland

Naboer til det omstridte udrejsecenter Kærshovedgård må se langt efter kompensation

Ole Tranberg og hans hustru blev lovet, at de kunne sælge deres ejendom til staten uden økonomisk tab. Men så kom valget.

Naboer til det omstridte udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland kan endnu en gang se en mulig politisk løsning på deres udfordringer fortone sig i horisonten.

Tilbage i marts lovede daværende udlændingeminister Mattias Tesfaye, at naboerne ville få en klækkelig erstatning. Dem, der boede tættest på, kunne også vælge at sælge til staten.

Muligheden skulle gælde fra den 1. januar 2023, men lovforslaget blev først fremsat den 5. oktober lige omkring kl. 13. Næsten i samme minut trådte statsminister Mette Frederiksen frem foran Marienborg og udskrev valg.