- For abonnenter
Sygehuse udskriver så hurtigt, at hjemmeplejen ikke er forberedt
Presset på sygehusene smitter af på kommunerne, hvor stort set alle klager over, at patienter udskrives så hurtigt, at de nødvendige informationer om patienten ofte mangler.
Hjem fra sygehuset til et koldt hus og et tomt køleskab. Uden varsel til hjemmeplejen eller de pårørende.
I årevis har problemet med hurtige og uvarslede udskrivninger medført massiv kritik fra kommunernes side, og nu får de lange ventelister og den aktuelle belastning på sygehusene på grund af personalemangel kommuneforeningen KL til at råbe endnu højere på baggrund af en rundspørge til de 98 kommuner. For situationen er blevet værre.