Fortsæt til indhold
Indland

Restauratør om dårlige anmeldelser: »De gør ondt, og man bliver ked af det, sur og vred på samme tid«

Martin Sikær, manden bag Conrads, No. 14 og Konditoriet, tager det dybt seriøst, hvis gæster og madanmeldere har en dårlig oplevelse.

»Jeg vil ikke forsvare, men jeg vil gerne forklare.«

Martin Sikær skal overtales, for hvis der er noget, han ikke vil, så er det at fremstå som et hulkende og undskyldende barn efter en mindre god madanmeldelse.

Baggrunden er JP Vejles anmeldelse af byens mest ikoniske café i Den Smidtske Gård, en anmeldelse som kastede to af seks stjerner af sig, hvilket ikke mindst skyldtes et stykke kylling, som havde brugt for lang tid i tilberedningskøkkenet.