Metal-formand har selv været berøringsangst: Nu går det ikke længere med »småpisseri«
Med kort tid til et valg kaster Dansk Metals magtfulde formand, Claus Jensen, sig ind i den ømme debat om de unges uddannelsesvalg og SU'en på universitetsuddannelserne. Problemerne med manglende faglærte er så store, at der er brug for drastiske ændringer, siger han, der selv blev tvunget i lære som 16-årig.
Dansk Metals formand, Claus Jensen, er flere gange udnævnt som Danmarks mest magtfulde mand. Men i dag er der alligevel en snert af magtesløshed at spore hos den selvsikre fagboss, som han sidder der i morgentrafikken bag rattet i minibussen på motorvejen i retning mod Fyn og vover sig ud i en sprængfarlig debat.