Ved dronning Elizabeth II's bisættelse får ærkebiskop Justin Welby en hovedrolle. Han tog først den kristne tro til sig som voksen
Aktuelt portræt: Justin Welby, der blev udpeget af den nu afdøde dronning, skal stå for ceremonien i Westminster Abbey mandag. Hans vej til at blive det formelle overhoved i den engelske kirke er højst utraditionel.
Når dronning Elizabeth II mandag bliver bisat i Westminster Abbey, vil ærkebiskoppen af Canterbury, Justin Welby, afholde prædikenen.
Men selv om den 66-årige Justin Welby besidder en af de højeste og mest hellige roller i den engelske kirke og er overhoved for hele det anglikanske kirkefællesskab, tog han først for alvor troen til sig i en sen alder og på en sørgelig bekostning.
For det var først da Justin Welbys syv måneder gamle datter i 1983 døde i en bilulykke, at hans liv skiftede retning og vendte sig mod kristendommen.