Gymnasier beder forældre om hjælp før stor fest i Dyrehaven

Både forældre og ældre elever er blevet bedt om hjælp til at give nye elever en god oplevelse til introfest.

Artiklens øverste billede
Festen i Dyrehaven har adskillige gange fået meget negativ opmærksomhed. Over årene har der været flere eksempler på, at unge har drukket sig meget fulde, og at der er blevet efterladt store mængder skrald i Dyrehaven. (Arkivfoto). - Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

Gymnasierne har rakt ud til forældre for at få dem til at rådgive deres børn om alkoholindtag forud for den såkaldte puttefest fredag.

Festen er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor mange gymnasieelever i hovedstadsområdet mødes i Dyrehaven for at byde de nye 1.g’ere (ofte omtalt som putter, red.) velkommen.

- Vi opfordrer til, at forældre tager en snak med deres børn om alkoholindtaget. Hvad man drikker, hvor meget, og hvordan man gør det.

- Og så er der nogle gymnasier, der forsøger at holde nogle alkoholfri arrangementer, så man prøver at holde på eleverne på den måde, siger Henrik Nevers, formand for foreningen Danske Gymnasier.

Festen i Dyrehaven har adskillige gange fået negativ opmærksomhed.

Over årene har der været flere eksempler på, at unge har drukket sig meget fulde og er kommet til skade, og at der er blevet efterladt store mængder skrald i Dyrehaven.

Gymnasierne har desuden talt med de ældre elever, der tager imod de nye, for at gøre det klart, at det er i orden at sige fra over for alkohol og andre ritualer.

- Vi kan godt forstå, at man har lyst til at samle sig. Men vi ser jo også nogle problemer med det. I yderste konsekvens kan der være livsfare, men også mindre ting som gruppepres, at man får drukket for meget og får uønsket seksuel opmærksomhed.

- Så vi kan godt være lidt nervøse for, at nogle får dårlige oplevelser, siger Henrik Nevers.

Traditionen har spredt sig, så blandt andet også Fælledparken og Kongens Have er blevet hjemsted for fester i hovedstadsområdet.

Gymnasierne er ikke involverede i at arrangere festerne. Derfor foregår de, uden at der nødvendigvis er opsyn fra voksne eller andre, der kan hjælpe, hvis eleverne for eksempel bliver for fulde.

Henrik Nevers understreger, at han godt ved, at de fleste kan hygge sig sammen ved sådanne fester.

Men udfordringen er ifølge ham, at det er en meget stor forsamling af unge, og at de ofte kommer med ”voldsomme forventninger” til, hvor meget de skal drikke.

Før coronapandemien tiltrak festen i Dyrehaven nord for København op mod 10.000 unge fra gymnasier i hovedstadsområdet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.