Fortsæt til indhold
Indland

I mange sommerhuse ved vestkysten er det forbudt at lade elbilen

I 90 pct. af de sommerhuse, firmaet Esmark udlejer, er det forbudt at oplade elbiler.

Allerede for et år siden advarede kommunernes forening, KL, om alvorlig mangel på elladere i sommerhusområderne. Der er kommet flere ladere op, men slet ikke nok, lyder meldingen i dag.

Mange steder frygter man, at elbilejerne blot vil sætte en forlængerledning til elbilen – og en såkaldt mormorlader – hvis der ikke findes et rigtigt ladestik. Men det er farligt, advarer elektrikere. Det kan især i ældre sommerhuse ødelægge stikkontakten, fordi elbilens behov for strøm er så stort, og det kan i værste fald føre til en brand.