Mobning på jobbet øger risiko for selvmord

Medarbejdere, der er blevet mobbet, har 1,7 gange større risiko for selvmord eller selvmordsforsøg.

Artiklens øverste billede
Det er første gang, at danske forskere har undersøgt sammenhængen mellem mobning på arbejdspladsen og selvmord. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Mobning på arbejdspladsen er ikke bare slemt, så længe det står på. Kollegernes ord og handlinger kan få ultimative konsekvenser for ofrene.

De kan ende med at begå selvmord.

Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Københavns Universitet og en række samarbejdspartnere.

På NFA siger seniorforsker Thomas Clausen, at undersøgelsen bekræfter, hvor farlig mobning kan være.

- Vi vidste i forvejen, at mobning øger risikoen for for eksempel depression. De nye resultater understreger, hvor vigtigt det er at forebygge mobning på arbejdspladsen, og hvis det allerede forekommer, så få det stoppet, siger Thomas Clausen.

Undersøgelsen, der bygger på svar fra cirka 100.000 deltagere, er den første af sin slags i Danmark og en af de første i verden.

Den viser, at medarbejdere udsat for mobning inden for de seneste 12 måneder har næsten dobbelt så stor risiko for selvmord eller selvmordsforsøg sammenlignet med dem, der ikke er blevet mobbet.

Helt præcist er mobbeofrenes risiko 1,7 gange større.

Særlig stærk er sammenhængning mellem mobning og selvmord hos mænd.

Således har mandlige mobbeofre næsten tre gange så høj risiko for selvmord eller selvmordsforsøg sammenlignet med mænd, der ikke er blevet mobbet.

Forklaringen kan være, at mænd sjældnere søger hjælp og støtte, når de har det psykisk dårligt, siger Thomas Clausen.

- Hvis man oplever mobning på jobbet og ikke kan åbne op om det hos kolleger, familie eller venner, så kan det være sværere at få bearbejdet oplevelsen.

Omkring 10 procent af deltagerne har svaret, at de har været udsat for mobning på deres arbejdsplads inden for det seneste år.

- Det er en høj andel. Og det viser jo, at mobning er udbredt på danske arbejdspladser, siger Thomas Clausen.

Risikoen for at blive mobbet er større på nogle arbejdspladser end på andre. Særlig stor er risikoen blandt jord- og betonarbejdere, montører, bude og sosu’er.

Ifølge Thomas Clausen kan indsatsen for at forebygge mobning eksempelvis ske gennem det generelle arbejde med at forbedre det psykosociale arbejdsmiljø.

- Hvis man skal forebygge mobning, er det en god idé at have et fokus på den løbende indsats. Det kan man blandt andet gøre i forbindelse med de løbende trivselsmålinger på arbejdspladsen.

I 2019 blev der registreret 629 selvmord i Danmark, viser tal fra Center for Selvmordsforskning. Det svarer til gennemsnitligt næsten to selvmord om dagen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.