Sundheden blandt borgere i Grindsted skal undersøges igen

Forskere indledte undersøgelser af sygdom i Grindsted efter nye tilfælde af nervesygdommen ALS.

Artiklens øverste billede
Der blev dumpet store mængder tungmetaller, medicinalprodukter og opløsningsmidler fra Grindstedværket frem til 1962. Arkivfoto: Erik Kragh

Et enigt regionsråd har mandag aften besluttet igen at undersøge sundhed og sygdom blandt borgere i Grindsted efter de flere årtier gamle sager om forurening i byen.

Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse mandag aften.

Man følger dermed den anbefaling, som en udvidet forskergruppe kom med i begyndelsen af året.

- Vi igangsatte den oprindelige sundhedsundersøgelse, fordi vi tager bekymringerne for sundheden blandt nuværende og tidligere borgere i Grindsted alvorligt, siger regionsrådsformand Stephanie Lose (S) i meddelelsen.

- Efter et grundigt arbejde er den udvidede forskergruppe - i kølvandet på nye oplysninger og kritik af den oprindelige undersøgelse - kommet frem til anbefalinger om yderligere undersøgelser, og den anbefaling følger vi naturligvis.

Den seneste runde forskerundersøgelser blev indledt, efter at regionen blev gjort opmærksom på nye tilfælde af nervesygdommen ALS.

Det gav tvivl om, hvorvidt der alligevel var øget sygdom blandt indbyggerne efter forurening fra blandt andet det tidligere Grindstedværk.

Tidligere har forskerne undersøgt, om der var en øget sygdomsforekomst blandt borgerne. Men det var ikke tilfældet, mente man.

Tre undersøgelser mere skal dog give et endnu bredere billede af forekomsten af sygdom i Grindsted.

Resultaterne af undersøgelserne ventes klar omkring årsskiftet 2023-2024.

Den ene undersøgelse handler om sygdomsforekomst blandt borgere i Grindsted, en anden om sundhedsrisikoen for borgere i byen og en sidste om de sundhedsmæssige konsekvenser af forureningen.

Mange borgere i området nær den såkaldte generationsforurening ved det tidligere Grindstedværk har været utrygge.

Området indeholder tusindvis af kubikmeter forurenet jord. Det stammer blandt andet fra spildevand og affald fra værket.

Det dumpede frem til 1962 store mængder tungmetaller, medicinalprodukter og opløsningsmidler i den såkaldte banegrav i Grindsted, og udledte op i 1970’erne store mængder kviksølv til Grindsted Å og til den kunstige sø Engsøen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.