• Opdateret 16/06/2022 kl. 12:44

Styrmand tilstår i sag om dødelig kollision med dansk skib

30-årig britisk styrmand erkender sig skyldig i uagtsomt manddrab ved påsejling af skibet "Karin Høj".

Artiklens øverste billede
Dykkere ombord på "Karin Høj" efter kollision med det britiske fragtskib "Scot Carrier", 13. december 2021. Foto: Johan Nilsson/TT News Agency/via REUTERS

En 30-årig britisk styrmand erkender sig skyldig i alle anklager mod ham ved Københavns Byret torsdag.

Han er blandt andet anklaget for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder og for at sejle med en promille på mindst 1,15.

Den 30-årige var vagthavende styrmand, da det britiske skib ”Scot Carrier” i december sidste år kolliderede med og kæntrede det danske skib ”Karin Høj”. Ulykken skete ifølge Søfartsstyrelsen omkring klokken 03.28.

Kollisionen skete i svensk farvand mellem Ystad og Bornholm.

- Jeg så skibet cirka 15 sekunder før kollisionen og sætter med det samme motoren i fuld bak. Men det virkede ikke, fordi der var så kort tid.

- Og så mærkede jeg et dybt bump, og skibet blev slået ud af kurs til bagbord, siger styrmanden i retten via en tolk.

Efter kollisionen var han i en tilstand af forvirring og chok. Han prøvede at få kontrol over skibet igen. Da det lykkedes, kiggede han uden held efter tegn fra et andet skib på det decembermørke hav.

Ved kollisionen omkom to mænd, der var om bord på ”Karin Høj”. Den ene mand blev fundet i skibets kahyt efterfølgende, mens den anden mand - der formodes at være faldet over bord - aldrig er blevet fundet.

Ifølge anklageskriftet var styrmanden påvirket af alkohol og talte i telefon via en app, da ulykken skete. Skibene kolliderede i en zone, hvor man ellers bør være ekstra opmærksom.

Og det bekræfter styrmanden i retten. Forud for sin vagt klokken 23 havde han drukket alkohol. Han følte sig ikke påvirket, da han tog kontrol over skibet.

I tiden omkring kollisionen havde den 30-årige talt i telefon med en ukendt person via en app for at få tiden til at gå med noget. Derfor var han ikke koncentreret om de skærme, han ellers burde være opmærksom på.

Cirka et kvarter efter kollisionen bad kaptajnen fra ”Scott Carrier” skibet vende rundt. I timerne efter kollisionen var der en større redningsoperation med både svenske og danske redningsenheder, da der var hørt skrig fra vandet.

Det danske fartøj blev fundet med bunden opad, da dykkere undersøgte det, hvilket er tegn på en direkte påsejling.

Styrmanden blev i første omgang varetægtsfængslet i Sverige. Den 17. december sidste år afsagde en dommer i København en fængslingskendelse, så han kunne udleveres til Danmark.

Han blev udleveret til Danmark den 7. februar.

Der er afsat to dage i retten til sagen, der dog måske bliver afgjort allerede torsdag.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.