Ideologen, den politiske boksebold og det »absolut stærkeste kort«: Her er Mette Frederiksens tre nye ministre
Nick Hækkerup meddelte søndag aften, at han trækker sig fra politik.
Der var store smil, da statsminister Mette Frederiksen trådte gennem den store port foran Amalienborg Slot, efter at hun først for dronningen og derefter offentligheden præsenterede sit nye ministerhold.
Rokaden skete, efter at daværende justitsminister Nick Hækkerup søndag aften meddelte, at han træder ud af politik for at blive direktør i Bryggeriforeningen.
I stedet bliver Mattias Tesfaye justitsminister, Kaare Dybvad Bek afløser Tesfaye og bliver udlændinge- og integrationsminister, mens politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen afløser Dybvad Bek og bliver indenrigs- og boligminister.
Men hvem er de tre nye ministre? Jyllands-Postens politiske analytiker Niels Th. Dahl tegner her tre mini-portrætter.