Fortsæt til indhold
Indland

Et af 28 jyske bordeller har angiveligt haft adresse i Viborg

En 31-årig kvinde er tiltalt for at drive 28 bordeller i Jylland, heriblandt et i Viborg.

Fire dage efter at det danske samfund lukkede ned den 11. marts 2020 på grund af corona, åbnede et bordel i Viborg.

Det vurderer anklagemyndigheden hos Syd- og Sønderjyllands Politi, der netop har taget hul på en af de hidtil største sager om rufferi i Danmark, som en lejlighed midt i Viborg by er en del af.

Det viser anklageskriftet i sagen mod en 31-årige kvinde fra Esbjerg, der menes at stå bag driften af bordellerne.