Organisationer: Se vold mod kvinder i et bredere lys

Tiden er inde til at se vold mod kvinder som et samfundsproblem og ikke som enkeltsager, siger organisationer.

Nye tal fra Verdenssundhedsorganisationen WHO viser, at hver fjerde danske kvinde i alderen 15-49 har været udsat for fysisk eller seksuel vold.

Tallet kommer ikke bag på konstitueret direktør Mette Marie Yde fra kvinde- og krisecentret Danner.

- Jeg er desværre ikke overrasket over omfanget, som matcher tidligere undersøgelser fra WHO. Men tallet sætter lys på, at det nu er på høje tid at gøre noget bredt samfundsmæssigt ved den kønsbaserede vold, som i særdeleshed rammer kvinder, siger hun.

Ifølge det globale WHO-studie begynder volden mod kvinder tidligt.

24 procent af kvinder mellem 15 og 19 år, som har eller har haft en partner, fortæller, at de har oplevet fysisk vold eller seksuelle overgreb.

- Vi skal meget tidligere forebygge og tale med de unge mennesker om, hvordan man har ligeværdige og respektfulde forhold til hinanden både intimt og i nattelivet og på arbejdspladsen, siger Mette Marie Yde.

- Og så skal vi blive meget bedre til tidligere at opspore de par, hvor der er vold. Så vi kan tilbyde dem noget konkret hjælp tidligere. Endelig skal myndighederne i højere grad følge op på sagerne, og der skal sættes nok midler af, til at det er realistisk at gøre en forskel, siger hun.

Louise Glerup Aner er konstitueret direktør og videnscenterchef i organisationen Lev Uden Vold. Det her sætter fokus på en udfordring, vi ikke længere kan ignorere.

- Vores nuværende handlingsplan mod vold i nære relationer udløber i år. Så det her er en oplagt mulighed for at får lavet en langsigtet og mere ambitiøs plan fremover, siger hun.

Hun peger på en række relevante initiativer.

- Vi skal blive bedre til at opspore volden. Men vi skal også sikre, at der så også er nogle tilbud at henvise folk til. Lige nu er der mest krisecentrene. Men vi har brug for nogle tidligere og mere ambulante indsatser, før folk ender der.

- Samtidig er der også brug for flere tilbud end de nuværende overtegnede til de mænd, der udøver vold for at forebygge gentagelser, siger hun.

Fra to af regeringens støttepartier lyder det også, at der skal fokus på voldsudøverne.

- Der er ingen tvivl om, at hvis volden skal ophøre, så handler det om, at partneren ikke længere slår, og derfor er det vigtigt at få partneren i behandling, siger Karina Lorentzen, retsordfører i SF.

Retsordfører i Radikale Venstre Samira Nawa peger også på behandlingstilbud til voldsudøverne.

Hun understreger også, at det er meget vigtigt at få alle relevante organisationer med, når den handlingsplan, som ligestillingsminister Trine Bramsen (S) har bebudet, skal laves.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.