Røde Kors sender en halv mio. kr. til tsunamiramte Tonga

Store dele af vandforsyningen er ødelagt efter et undersøisk vulkanudbrud, som ramte østat 15. januar.

Artiklens øverste billede
Tonga, der består af 177 øer, præges af de mange strande. Her ses en strand efter tsunamiens hærgen i sidste weekend. Foto: Reuters

Røde Kors i Danmark har besluttet at sende 520.000 kroner til at hjælpe stillehavsnationen Tonga, efter at landet for en uge siden blev ramt af et vulkanudbrud og efterfølgende en tsunami.

Det oplyser Røde Kors i en pressemeddelelse.

Hjælpen, der er støttet af Ole Kirks Fond, skal i første omgang hjælpe 10.000 mennesker med presenninger, køkkensæt, hygiejnepakker og vand.

- Brønde og vandforsyning er ødelagt af saltvand fra tsunamien og nedfalden aske, og derfor er det helt afgørende at nå frem til befolkningen med drikkevand, siger Bjarke Skaaning, der er katastrofechef i Røde Kors, i pressemeddelelsen.

Det har været vanskeligt for omverdenen at få overblik over omfanget af ødelæggerne og behovet for mad, medicin og andre former for nødhjælp, efter at naturkatastrofen ramte østaten 15. januar.

Tonga har stort set været afskåret fra al kommunikation, efter at undersøiske kabler, der forbinder øriget med resten af verden, blev ødelagt under vulkanudbruddet.

Tonga er en nation med 105.000 indbyggere fordelt over 36 beboede øer.

Ifølge Røde Kors er der særligt på de mindre øer og langs den vestlige kyststrækning massive ødelæggelser af blandt andet huse.

Samtidig er hele Tonga dækket af et lag af aske, efter at vulkanudbruddet udløste en tsunami og sendte en sky af aske ind over øgruppen.

Bjarke Skaaning siger, at der - ud over drikkevand og nødhjælpspakker - bliver et arbejde med at få genetableret landets infrastruktur, og at indkomstgrundlaget for stort set alle indbyggere i Tonga skal bygges op igen.

I forvejen har Tonga haft lukket for stort set al ind- og udrejse under coronapandemien for at undgå, at coronavirus blev bragt til øerne.

Trods katastrofen vil Tongas regering ifølge Røde Kors fortsætte denne tilgang - også i oprydningen efter vulkanudbruddet. Derfor forventer Røde Kors ikke at sende internationalt personel til østaten.

- I dette tilfælde bidrager vi til en større international hjælpeindsats, hvor hjælpen vil blive fløjet ind, så snart det igen er muligt at lande i lufthavnen, siger Bjarke Skaaning i pressemeddelelsen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.