»Det er ikke min opgave at være dommer«

Socialdemokratiets retsordfører erkender, at politikerne har blandet sig for meget i detaljerne, når der er lavet aftaler for Kriminalforsorgen.

Artiklens øverste billede
Kasper Sand Kjær, Socialdemokratiets børne- og undervisningsordfører.

Socialdemokratiet har været enten ansvarlig for eller toneangivende i de seneste tre aftaler for Kriminalforsorgen. Retsordfører Kasper Sand Kjær svarer her på kritikken af, at politikerne ikke har levet op til deres løfter.

I 10 år har I lovet flere fængselsbetjente. Der er kun kommet færre. Hvorfor skal vælgerne tro på, at det lykkes nu?

»Det viser, hvor svær en opgave det er. Det er ikke et spørgsmål om politisk uvilje. Man kan altid spørge, hvordan det ville have set ud, hvis vi ikke havde gjort noget,« siger Kasper Sand Kjær.

Mette Frederiksen gik aktivt ud i 2017 og ville redde fængselsbetjentene. Tallene viser, at der er færre betjente nu. Er det godt nok?

»Det er svært at vide, hvordan det ville have set ud uden aftalen.«

Er det godt nok?

»Det er ikke min opgave at være dommer over tidligere flerårsaftaler.«

Det svarer til, at jeg løber et maraton på fem timer, selv om jeg lovede at løbe under tre timer. Når jeg bliver spurgt, om jeg var hurtig nok, svarer jeg bare: Maraton er hårdt.

»Haha, det er ikke så forsimplet.«

Kritikere siger, at I har lavet tiltag, der modarbejder hinanden. Eksempelvis at disciplinærstraffene giver overbelæg og mindre dynamisk sikkerhed. Hvad tænker du om det?

»Det har ikke været politikernes intention. Jeg er enig i, at disciplinærstraffene har været for ufleksible. Det ændrer vi så nu«.

Er det en erkendelse af, at politikerne har blandet sig for meget i detaljen?

»Ja, det kan man godt sige. Man er nok gået for langt i forhold til den konkrete medarbejder og den konkrete indsatte. Det er en sygdom, der har været mange steder i det politiske system. Derfor giver vi det nu også mere frit.«

I har lagt stemmer til, at der skulle opføres et nyt arresthus. Det er ikke sket. Kunne man have undgået at leje pladser i Kosovo, hvis I havde gjort som lovet?

»Jeg synes stadig, at pladserne i Kosovo er en god idé. Hvis det var lykkedes at lave arresthuset, havde det været mindre akut.«

En kriminolog kalder det useriøs strafpolitik, at I ruller coronastramninger tilbage pga. pladsmangel. Hvad tænker du om det?

»Ingen af os bryder om at rulle noget tilbage. Det er en pragmatisk løsning på et stort problem.«

I ville nedbringe sygefraværet hos fængselsbetjente til 13 dage, men i stedet blev antallet af sygedage 22. Må man føle sig snydt som borger, når jeres aftaler ikke holder vand?

»Sygefraværet er noget af det sværeste. Vi kan ikke beslutte, at folk ikke må blive syge.«

I kan lade være med at give håndslag på det og annoncere det i offentligheden, hvis I ikke vil måles på det …

»Sygefraværet er et godt eksempel på, at man politisk arbejder hen mod noget, men uden at det er en garanti.«

Kommer I i mål med det, I har aftalt nu?

»Det er ambitionen, men jeg vil ikke foregøgle, at alle problemer er løst om fire år.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.