Det blev der sagt om omikron-indlæggelser, restriktioner og nyt succeskriterium på pressemødet

Torsdag var der igen pressemøde om corona. Her får du 4 af de vigtigste pointer - blandt andet en forklaring på, hvorfor SSI er så bekymrede for omikron, selvom der er »noget mindre risiko for indlæggelse«.

Artiklens øverste billede
Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum under pressebriefing om den aktuelle status på covid-19 med fokus på Omikron. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Der er noget under opsejling på coronafronten. Så meget står klart, efter en torsdag, som blev rundet af med et pressemøde med repræsentanter fra Statens Serum Institut (SSI), Sundhedsstyrelsen (SST) og Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS).

På pressemødet stod det klart, at myndighederne gerne ser politikerne kigge på mulige nye restriktioner, fordi de ganske enkelt er bekymrede.

»Vi er nødt til at gøre noget, for at smitten ikke accelerer yderligere,« opsummerede Henrik Ullum (SSI) det allerede tidligt på pressemødet.

Her får de 4 af de væsenligste pointer fra pressemødet

1

Hvad vil Danmark opnå?

Henrik Ullum gjorde det på pressemødet klart, at det realistiske succeskriterium i den kommende tid faktisk ikke er faldende smitte.

»Ideelt set så vi gerne smitten blive lavere. Men det bliver rigtigt svært, fordi omikron er så smitsom og smitter så godt igennem trods vacciner. Så vi kigger ind i en smittestigning, men den må ikke være ukontrolleret, for det kan vores samfund ikke bære,« lød det fra SSI-direktøren, som også skitserede et andet perspektiv for de kommende måneder grundet omikron:

»Det ser ud til, at når vi kommer ud af denne vinter, så vil mere eller mindre alle danskere være immune. Enten på den lette måde med vacciner eller den svære måde (via smitte. red.). For det vil være rigtigt svært at undgå smitte i den kommende vinter for en ikke-immun person.«

2

Smittede går på arbejde

Annette Lykke Petri (STPS) fortalte på pressemødet, at situationen nu er så presset nogle steder i bosteder og plejehjem at smitte udløser personalemangel og brud på corona-retningslinjer.

Der er ganske enkelt steder hvor corona-positivt »asymptomatisk« personale, er nødt til at gå på arbejde og passe smittede beboere, ford der i høj grad mangler hænder, og der ellers ikke er nogen til at passe beboerne. Der er »det muliges kunst«, lød det fra Anette Lykke Petri.

3

Restriktioner

Henrik Ullum sidder personligt med i Epidemikommissionen, som har til opgave at lave indstillinger til regeringen og Folketingets epidemiudvalg om corona og mulige restriktioner. Men han afviste at sige noget helt konkret om sine anbefalinger.

Alligevel kom han dog med en ganske kraftig antydning af, at han gerne ser politikerne have opmærksomhed på grundlaget for de superspreder-begivenheder, som har accelereret udbredelsen af omikron-varianten:

»Vi er som sundhedsmyndigheder bekymrede. Og når vi ser på, hvor der er smitte, så er er superspredning i natteliv og kulturlivet oplagte steder at kigge på. Så helt overordnet som kommissionsmedlem kan jeg sige, at vi skal gøre noget, og at det er klart, at noget af det, man kan se på, er der, hvor vi er mange sammen.«

Henrik Ullum gjorde det dog klart, at der er grænser for, hvor langt man anbefaler at gå

»Omikron er så smitsom, og vaccinen dækker så dårligt mod smitte, at vi forventer, at smitten vil være i samfundet. Vi kan så lægge en dæmper på den, men helt udrydde smitten tror jeg ikke er muligt - det ville i hvert fald være uproportionalt, fordi det ville kræve en komplet nedlukning.«

Epidemiudvalget mødes fredag.

4

Det ved vi om omikron

Henrik Ullum nåede til allersidst i grove træk at redegøre for, hvor meget, vi lige nu ved med sikkerhed om omikron-varianten - og hvad vi endnu ikke ved.

»De foreløbige erfaringer fra Sydafrika viser noget mindre risiko for indlæggelse og også mindre behov for ilt ved indlæggelse. Men det er foreløbige erfaringer. Og vi ved, at man tidligt i en bølge kan komme til at undervurdere effekten.«

»Dertil kommer, at man ikke en-til-en kan sammenligne Sydafrika med Danmark. De har en yngre befolkning og en tidligere immunitet fra høje smittetal. Så vi kan ikke bare sammenligne med Nordeuropæiske forhold. Der må vi gøre vores egne erfaringer, og det er også derfor, vi planlægger ud fra en betydelig belastning.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.