Ombudsmand: Forkert at give elev advarsel for debatindlæg

Ombudsmanden har underkendt både gymnasie og styrelse i sag om advarsel til elev for kritisk læserbrev.

Artiklens øverste billede
Katrine Fischer, der forfattede læserbrevet, foran Lyngby Handelsgymnasium, hvor hun gik. Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix

Ombudsmanden har givet en gymnasieelev medhold i, at vedkommendes gymnasium ikke måtte give hende en skriftlig advarsel for et læserbrev i Berlingske.

I læserbrevet kritiserede gymnasieeleven sine medstuderende på Lyngby Handelsgymnasium, hvilket udløste en skriftlig advarsel. Advarslen blev blåstemplet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Men er altså nu underkendt af Ombudsmanden.

- Ytringsfriheden gælder naturligvis også for gymnasielever. Det gælder ikke mindst i forhold til elevers ytringer som led i den offentlige debat om emner af bred almen interesse som for eksempel uddannelsesområdet.

- Så befinder vi os i ytringsfrihedens kerneområde, og her skal der tungtvejende grunde til for at fastsætte sanktioner. Det pågældende debatindlæg udgjorde ikke i sig selv sådan en grund, skriver Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, i sin afgørelse.

I læserbrevet beskriver eleven nogle af sine medstuderende som ”sløve og ugidelige”, beskylder dem for at sænke undervisningsniveauet og argumenterer for, at nogle elever bør fjernes for at give plads til dem, der ”går i gymnasiet for at dygtiggøre sig”.

Gymnasieeleven beskrev en anden elev med en detaljegrad, så vedkommende kunne genkendes af lærere og elever på skolen.

Det udløste en skriftlig advarsel til skribenten for at have overtrådt gymnasiets reglement om respekt for medstuderende.

Berlingske modtog kritik fra Pressenævnet for læserbrevet og har efterfølgende rettet i det, så detaljerne ikke længere fremgår.

I sin udtalelse understreger Folketingets Ombudsmand, at han har taget stilling til læserbrevet. Ikke om andre ting, der kunne retfærdiggøre en advarsel.

- Gymnasierne skal sikre et godt undervisningsmiljø. De kan derfor godt skride ind over for elevers adfærd, også uden for skolen, for eksempel hvis der er tale om mobning, skriver Niels Fenger i sin udtalelse.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.