Paludan i retten: Regeringen har taget min politik til sig

Stram Kurs' stifter, Rasmus Paludan, er anklaget for racisme. Mandag har Østre Landsret taget hul på ankesag.

Artiklens øverste billede
Partistifter Rasmus Paludan er anklaget for blandt andet racisme. Ankesagen er begyndt mandag ved Østre Landsret. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Partistifteren Rasmus Paludan er dømt for racisme, men i landsretten, hvor hans ankesag mandag behandles, vil han frifindes og bruger regeringens politik som argument for det.

Som en del af forsvaret vil Rasmus Paludan og hans forsvarer bevise, at han og Stram Kurs har rykket dansk politik.

Politikere er nemlig beskyttet af en udvidet ytringsfrihed. Men Retten i Næstved - der dømte ham i den oprindelige sag - mente, at hans ytringer ikke var en del af en ”saglig politisk diskussion”.

- Andre partier har taget min politik til sig. Jeg foreslog et modtagecenter i Nordøstgrønland for tre år siden, da var det helt forrykt. Nu har det regerende parti en lignende politik.

- Nu skal jeg ikke sidde her og sige, at det bare er mig alene, men der er ikke nogen tvivl om, at Stram Kurs har rykket dansk politik, siger Rasmus Paludan til landsretten.

Anklager Rikke Jensen vil søge at bevise, at Paludan har ytret sig racistisk i flere sammenhænge.

Det sker ved fremlæggelse af blandt andet videomateriale, twitterbeskeder samt indhold fra Stram Kurs’ hjemmeside, som ifølge anklagemyndigheden viser racistiske ytringer.

Rasmus Paludan anfægter flere af anklagerens påstande.

Han er blandt andet tiltalt for at have uddelt en folder med racistiske budskaber på Bornholm.

Han har uddelt andre foldere den pågældende dag, men ikke den han er tiltalt for, forklarer han.

Anklager Rikke Jensen fremlægger også beviser fra en twitterkonto, hvor der ifølge hende er blevet skrevet racistiske tweets. Rasmus Paludan afviser, at den har noget med ham at gøre.

Det samme gør sig gældende for indhold på Stram Kurs’ facebookside.

- Jeg har intet haft at gøre med, hvad der blev lagt op, siger Rasmus Paludan.

Ved Retten i Næstved i 2020 blev han idømt tre måneders fængsel for en række overtrædelser af straffelovens racismeparagraf og for at have krænket en kvindes ære under en demonstration på Nørrebro i København.

Paludan blev også dømt for fire overtrædelser af færdselsloven og for en overtrædelse af databeskyttelsesloven. Så oven i fængselsstraffen kom en bøde på 8500 kroner.

Derudover blev han dømt til at betale en godtgørelse på 30.000 kroner til den kvinde, hvis ære han krænkede.

Partiet Stram Kurs, som Rasmus Paludan er stifter af, kom ikke ind i folketinget ved valget i 2019.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.