Styrelse jagter rosmarinbuske med skadelig bakterie

Bakterie, der har hærget olivenlunde i Sydeuropa, kan være kommet til Danmark med importerede rosmarinbuske.

Artiklens øverste billede
Sådan ser potten ud med den portugisisk dyrkede rosmarinplante, der nu tilbagekaldes. Foto: Landbrugsstyrelsen

En skadelig plantebakterie, der har ødelagt store sydeuropæiske olivenlunde, har muligvis fundet vej til Danmark.

Sådan lyder det fra Landbrugsstyrelsen.

Bakterien ved navn xylella fastidiosa er konstateret hos et parti rosmarinbuske dyrket hos en producent i Portugal.

Planterne er eksporteret til blandt andet Danmark, hvor de er blevet videresolgt fra Københavns Grønttorv.

Ifølge Landbrugsstyrelsen er der tale om 150 planter, der er blevet solgt fortrinsvis på Sjælland i perioden fra 9. juli og frem.

- Vi ved, at den her bakterie har gjort utrolig stor skade i Sydeuropa, hvor den går på oliven- og vinplanter, som er nogle store afgrøder i de sydeuropæiske økonomier, siger enhedschef Kristine Riskær.

Selv om vin og oliven ikke på samme måde er store afgrøder herhjemme, kan bakterien også true andre arter, lyder advarslen fra enhedschefen.

- Den kan også gå på danske arter, herunder blomme og kirsebær. Så det er noget, vi skal være meget opmærksomme på.

- Men det har selvfølgelig ikke de her meget store økonomiske konsekvenser, som det har i Sydeuropa, siger Kristine Riskær.

Landbrugsstyrelsen opfordrer kunder, der har købt potter med de pågældende rosmarinbuske, til at kontakte styrelsen.

Herefter vil styrelsen tage ud og afhente planterne og destruere dem.

Der er tale om større rosmarinbuske, cirka 70 centimeter høje, som er solgt i røde plastpotter med en diameter på 24 centimeter.

De kan være udstyret med et såkaldt plantepas fra Portugal med koden PT-5-1154.

Enhedschefen understreger, at tilbagekaldelsen kun omfatter de pågældende portugisisk dyrkede rosmarinbuske.

Det er EU-regler, der ifølge Kristine Riskær forpligter Landbrugsstyrelsen til at reagere, hvis bakterien kommer til Danmark.

- Vi har pligt efter EU-reglerne til at gøre alt, hvad vi kan, for at undgå forekomst af den her bakterie, siger hun.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.