Dommer har løsladt mand sigtet for vold mod prøvesagkyndig

En mand er sigtet for vold mod offentligt ansat, der bad ham gå fra teoriprøve grundet manglende coronapas.

En mand i 30-årsalderen blev angiveligt sur og tyede til vold, da en prøvesagkyndig bad ham forlade teorilokalet tirsdag, da han ikke kunne fremvise et gyldigt coronapas.

Det fortæller anklagerfuldmægtig Annemarie Nissen.

Hun mødte onsdag for anklagemyndigheden i et grundlovsforhør ved Retten i Næstved, hvor hun begærede manden varetægtsfængslet i sagen.

Hun ville have ham fængslet, da anklagemyndigheden blandt andet mener, at der er en risiko for, at han på fri fod ville påvirke politiets efterforskning af sagen.

Men det afviste dommeren, som valgte at løslade manden.

- Dommeren mente ikke, at der var påvirkningsrisiko, siger Annemarie Nissen.

Manden er sigtet for at have taget kvælertag på den offentligt ansatte ved teoriprøven og at have slået vedkommende med flad hånd.

Ved retsmødet nægtede han sig skyldig i anklagerne. Han afviste helt at have taget kvælertag. Han forklarede også ifølge den anklagerfuldmægtige, at han ved et uheld ramte personen med sin hånd.

Manden på cirka 30 år er sigtet efter paragraf 81 d i straffeloven. Den kaldes populært coronaparagraffen og kan føre til en hårdere straf, hvis en forbrydelse er begået med baggrund i eller sammenhæng med coronaepidemien.

Sigtelsen skyldes netop, at hændelsen fandt sted, efter at manden ikke havde kunnet fremvise et gyldigt coronapas til prøven.

Men heller ikke det gav grundlag for at varetægtsfængsle manden, vurderede dommeren.

- Dommeren mente ikke, at kriminaliteten blev begået i en udnyttelse af coronaepidemien, siger Annemarie Nissen.

Coronapasset viser, at man enten er vaccineret mod coronavirus, har en nyligt negativ coronatest eller inden for den seneste tid har været smittet med covid-19 og derfor menes at være immun over for sygdommen.

Anklagemyndigheden kærer ikke kendelsen om varetægtsfængsling. Manden er dog fortsat sigtet i sagen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.