Støjberg hiver første stik hjem: Vildledning af Folketinget kan ikke øge hendes straf

Inger Støjberg og hendes advokater har hevet en sejr hjem, allerede før den første afhøring i Rigsretten har fundet sted.

Efter at have lyttet til Støjberg-holdets argumenter - og anklagernes modargumenter - har Rigsretten besluttet at smide anden del af Folketingets anklageskrift mod den tidligere integrations- og udlændingeminister i den juridiske skraldespand.

Anklagen mod hende handler om, hvorvidt det gik rigtigt for sig, da det blev besluttet at adskille asylpar, hvor den ene var mindreårig. Det skulle bekæmpe fænomenet med såkaldte barnebrude. Parrene blev i stedet indkvarteret hver for sig.

Men Folketinget - som er den instans, der har anklaget Inger Støjberg - har lavet et anklageskrift, hvor det derudover er en »skærpende omstændighed«, at Støjberg har misinformeret Folketinget på samråd om sagen.

»Skærpende omstændighed« vil sige, at det ikke i sig selv kunne få hende dømt, men hvis hun kendes skyldig i punkt et om indkvarteringen, så kunne punkt to give hende en højere fængsels- eller bødestraf.

Men det bliver der altså ikke noget af.

Forsvarere og anklagere kom med deres argumenter i fredags til Rigsrettens første og indledende retsmøde i Støjberg-sagen. Og tirsdag offentliggjorde Rigsretten, hvad dens 26 dommere var kommet frem til.

»De i anklageskriftet anførte forhold vedrørende fhv. minister Inger Støjbergs påstået urigtige eller misvisende oplysninger til Folketinget kan ikke bringes i anvendelse som strafskærpende omstændigheder ved bedømmelsen af forholdet vedrørende indkvarteringsordningen og dens administration,« står der i kendelsen.

Udover at det ikke kan bruges til en potentiel ekstra straf af Støjberg, så pilles spørgsmålet om mulig misinformation af Folketinget også ud af selve sagen som enkeltstående element. Det er altså ikke noget, der i sig selv skal skal bruges tid på.

Anklagerne og forsvarerne må gerne fortsat anvende Støjbergs udtalelser til Folketinget, hvis det har relevans for hovedsagen om indkvartering.

Men ellers ikke. Som Rigsretten skriver:

»Der kan derimod ikke ske bevisførelse vedrørende fhv. minister Inger Støjbergs handlinger over for Folketinget, som ingen betydning har for bedømmelsen af skyldspørgsmålet i forholdet vedrørende indkvarteringsordningen og dens administration.«

Advarsel fra eksperter

Allerede da anklageskriftet skulle strikkes sammen, var der diskussion om, hvorvidt Folketings-delen skulle være en selvstændig tiltale. Det endte med en mellemvej, hvor det blev en »skærpende omstændighed«.

Og det er den konstruktion, som Rigsretten nu hælder ned ad brættet.

Retten har blandt andet kigget på en lignende diskussion under den seneste rigsretssag mod Erik Ninn-Hansen i 1990’erne, og er kommet frem til, at Folketinget skulle have gjort det til en selvstændig tiltale, hvis misinformationen skulle have betydning for en eventuel straf mod Støjberg.

»Folketinget besluttede imidlertid at undlade tiltale for dette forhold, og fhv. minister Inger Støjberg vil derfor ikke kunne dømmes herfor,« skriver Rigsretten, som med henvisning til rigsretslovens paragraf 65 stk. 1 og retsplejelovens paragraf 883 stk. 3 skriver, at det vil »stride mod princippet i disse bestemmelser at tillægge fhv. minister Inger Støjbergs handlinger over for Folketinget betydning ved strafudmålingen som skærpende omstændighed«.

Allerede i februar, før et flertal i Folketinget vedtog anklageskriftet, advarede eksperter mod at gøre, som Folketinget alligevel endte med at gøre.

»Det er vigtigt, at Folketinget er opmærksom på, at Støjberg, hvis hun dømmes efter anklagen, som den er nu, ikke kan blive idømt strengere straf for at have talt usandt,« sagde Frederik Waage, professor på Syddansk Universitet.

Strafferetsprofessor emeritus Jørn Vestergaard påpegede i et notat til Folketinget, at det ikke var juridisk muligt at lade det indgå som »en skærpende omstændighed«, at Støjberg har talt usandt overfor Folketinget. Han henviste netop til Tamil-sagen mod Erik Ninn-Hansen.

Ingen kameraer

Ligeledes tirsdag offentliggjorde Rigsretten, at der ikke må ske tv-transmission fra retsmøderne i Rigsretten. Der må kun optages billeder op til starten af næste retsmøde i september og derefter af selve domsafsigelsen i slutningen af 2021.

Det er et nederlag for de medier, der havde ansøgt om tilladelse hertil, og også for Støjberg-holdet, der meget gerne havde set tv-transmitterede retsmøder. Tidligere i år stillede Inger Støjberg, som tidligere var i Venstre, men nu er løsgænger, et forslag om at ændre loven, så altid ville være tv-transmission fra rigsretssager.

Det gik ikke igennem. I stedet brugte flere medier den mulighed, som der altid er, for at søge om, at man under særlige omstændigheder kan optage retsmøder. Støjberg side argumenterede kraftigt for at tillade kameraer, mens anklagerne talte imod.