Professor måber over Danmarks milliarder til test

Justitsministeren forsvarer den danske teststrategi trods en pris på 2 mia. kr. om måneden. En forsker i test er dog særdeles kritisk.

Artiklens øverste billede
Lørdag til søndag blev der foretaget lige knap 400.000 coronatest i Danmark fordelt på 143.000 PCR-test og 249.000 lyntest. Arkivfoto: Benny Kjølhede

På baggrund af indsigt i et notat fra Justitsministeriet skriver Berlingske mandag, at Danmark lige nu bruger to mia. kr. om måneden på at gennemføre den nuværende teststrategi med op mod 750.000 daglige coronatest.

Peter Kamp Busk, der er professor i molekylærbiologi ved Roskilde Universitet og mangeårig forsker i test, måber over den danske beslutning om at blive ved med at teste i så høj grad.

»Det er det rene vanvid, vi har gang i i Danmark. Det er fuldstændig vanvittigt, og det er penge lige ud ad vinduet. Det har ikke virket, og der er ingen evidens for, at det virker,« siger han til Berlingske.

Også to sundhedsøkonomer stiller sig kritisk overfor omfanget af test, og fagfolkene er ikke de eneste kritiske røster.

For eksempel mener De Konservatives folketingsmedlem Rasmus Jarlov på baggrund af historien, at »al rationalitet er væk.«

»Det er lige så meget, som vi bruger på hele det danske forsvar, og mere end vi får ind i topskat. Opbakningen til den slags beslutninger kan kun forklares med psykologi. Al rationalitet er væk,« skriver politikeren på Twitter.

Det er en lidt anderledes tilgang, end partiets sundhedsordfører Per Larsen gav udtryk for til Jyllands-Posten midt i maj.

»Der bruges virkelig mange penge på test, men de er givet godt ud. Og behovet for test vil falde i den kommende tid, bl.a. fordi flere og flere bliver vaccineret og nu kan få coronapas allerede efter første stik. Dermed vil udgifterne også falde,« udtalte han 19. maj til Jyllands-Posten.

Peter Kamp Busk har selv kigget nærmere på de danske tal for test uden at kunne finde en tydelig forbindelse mellem antal test og antal smittede.

»Der er ingen sammenhæng mellem smittetallet og antallet af PCR-test. Det hænger slet ikke sammen,« udtalte han i den forbindelse tidligere på måneden til Information.

Man kan dog også finde kritik af den danske strategi, der ligger endnu tidligere.

For allerede tilbage i september, hvor testomfanget lå på ca. 60.000 PCR-test om dagen og 0 kviktest, udtalte Danske Bioanalytikere, at det var uholdbart at blive ved med at lade alle kunne få en test uden henvisning på grund af symptomer eller nærkontakt med smittede.

Dengang fik budskabet opbakning af Gitte Kronborg, klinisk lektor og overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, som til Ugeskriftet for Læger betegnede teststrategien som et ressourcespild.

»Enhver kan gå ind og booke sig til test. Det er ressourcespild. Man skal ikke testes flere gange om ugen, hvis man ikke har symptomer eller har været eksponeret. Men det er et borgerpolitisk ønske,« sagde hun.

Siden dengang er brugen af test dog kun skruet i vejret for både PCR-test og kviktest.

Mens nogle eksperter altså er kritiske overfor den udvikling, har professor på RUC Lone Simonsen stor tiltro til, at strategien har været med til at få kontakttallet ned.

Justitsminister Nick Hækkerup udtaler også i et skriftligt svar til Berlingskes historie, at testene er »pengene værd,« men også at han forventer, at testindsatsen topper lige nu, inden den vil blive skruet ned.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.