Røde politikere kritiserer Støjberg efter åbent brev til syriske flygtninge

»Fuldstændig vanvittigt« og »kynisk« lyder det blandt andet som reaktion på brevet.

Artiklens øverste billede
Udlændingeordfører for Enhedslisten Rosa Lund kalder Inger Støjbergs åbne brev til syriske flygtninge »direkte modbydeligt«. Foto: Jens Dresling / Polfoto.

»Jeg synes, det er direkte modbydeligt.«

Sådan lyder reaktionen fra Enhedslistens udlændingeordfører Rosa Lund, efter Folketingsløsgænger Inger Støjbergs udtalelser fredag i et interview med Berlingske og i et åbent brev stilet til syriske flygtninge på Facebook.

I brevet skriver løsgængeren, at tiden er kommet, til at flygtningene rejser hjem, og kalder det »en moralsk forpligtigelse«, at de gør det »uden indvendinger og uden spørgsmål, men i taknemmelighed over for det danske folk.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Rosa Lund mener dog ikke, at det handler om flygtningenes »moralske forpligtigelser«:

»Det handler både om vores moralske forpligtigelser over for f.eks. flygtningekonventionen og at beskytte de her mennesker. Jeg synes måske, Inger Støjberg skulle tænke lidt mere over sin egen moralske forpligtigelse« siger Rosa Lund.

»Den såkaldte aftale, Inger Støjberg taler om, handler om, at vi beskytter mennesker på flugt, og der er altså ikke fred i Syrien. Det kan godt være, at bomberne ikke længere regner ned, men Assad forfølger folk,« siger hun.

Enhedslisten er ikke alene om kritikken. Til Berlingske langer også SF og Radikale ud efter Inger Støjberg. SF’s udlændingeordfører Carl Valentin mener, at det er »fuldstændig absurde udsagn«:

»Der er ikke nogen, der har en moralsk forpligtelse til at tage tilbage til et dybt usikkert sted med en uhyrlig diktator. Det er et fuldstændig vanvittigt personangreb på sårbare mennesker i en fortvivlende situation, at man gør det til et moralsk anliggende,« siger han til avisen.

»Kynisk og fornedrende«

Uffe Elbæk, folketingsmedlem og medlem af Frie Grønne, sender en »moralsk vurdering« af Støjberg »retur« på Twitter:

»Det menneskesyn, Støjberg lægger, for dagen er så isnende koldt, kynisk og fornedrende, at jeg slet ikke tør tænke på, hvordan hendes hjerte ser ud,« skriver han.

Hos Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt er der til gengæld opbakning at hente. I en kommentar til Inger Støjbergs opslag erklærer DF-politikeren sig enig:

»Ja, tænk hvilke muligheder de rejser hjem med ift. dem, der blev. De har lært et nyt sprog, og mange har fået en gratis uddannelse, de næppe kunne have fået i Syrien. De har alle forudsætninger for et bedre liv, end da de flygtede. Gør det rigtige! Rejs hjem,« skriver han.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Inger Støjberg var udlændingeminister for Venstre i 2015-2019, hvor en stor del af de syriske flygtninge kom til landet.

»Jeg var udlændingeminister, da I kom til Danmark. Jeg ved derfor helt præcist, hvad der var aftalen mellem jer og os danskere, dengang I kom. Aftalen var, at vi beskyttede jer, mens krigen rasede, men at I naturligvis skulle rejse hjem den dag, det igen blev muligt for jer,« skriver Inger Støjberg på Facebook.

Den tidligere ministers udtalelser er det seneste indlæg i den debat, der har raset, efter regeringen har besluttet, at en række syriske flygtninge fra Damaskus-området skal fratages opholdstilladelsen og rejse hjem til Syrien.

Selvom Udlændingestyrelsens rapporter konkluderer, at det er sikkert at sende over 500 syriske flygtninge tilbage til Damaskus, er det nemlig langt fra alle, der er enige i den vurdering.

Især regeringens støttepartier har tordnet mod beslutningen, men også flere menneskerettighedsorganisationer har kritiseret rapporternes konklusion. Desuden har 11 ud af 12 navngivne kilder, som medvirker i Udlændingestyrelsens rapporter, efterfølgende i avisen B.T. taget afstand fra rapportens indhold.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.