Corona trækker lange spor i form af senfølger og arbejdsskader

Stort set alle, der har fået behandlet en anmeldelse af en covid-19-sygdom som arbejdsskade, har fået den anerkendt. Samtidig peger nye studier på langvarige senfølger hos mange tidligere indlagte.

Artiklens øverste billede
Kathrine Krabbe havde i foråret 2020 et forholdsvist mildt sygdomsforløb med corona, men senskader bliver ved med at forfølge hende. Foto: Casper Dalhoff

5.544.

Så mange danskere har det seneste år indberettet en covid-19-relateret arbejdsskade til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) – heraf arbejder omkring to tredjedele i sundheds- og socialsektoren. Af de sager, som foreløbig er afgjort, har stort set alle – nemlig 805 – fået anerkendt deres covid-19-sygdom som en erhvervsskade, mens færre end fem har fået afslag.

Ifølge sektionschef Eliane Hove fra AES er både antallet af anmeldte sager på en enkelt diagnose og anerkendelsesprocenten meget høj i forhold til normalt. Men det er langtfra sikkert, at en anerkendelse fører til godtgørelse.

»På nuværende tidspunkt er der begrænset medicinsk viden om følgerne efter smitte, og som udgangspunkt ser vi derfor på sagen igen et år efter vores første afgørelse. Der skal være varigt mén, før der kan udbetales godtgørelse,« siger Eliane Hove.

Ca. 1.800 patienter er henvist til regionernes særlige centre for mennesker med komplicerede senfølger efter covid-19, og de har typisk flere symptomer som f.eks. åndedrætsproblemer, muskelsmerter, voldsom træthed og problemer med at huske og koncentrere sig.

Ledende overlæge Lars Østergaard, Aarhus Universitetshospital (AUH), kalder senfølgerne for »lidt af et mysterium«.

»De kendte metoder med at scanne og røntgenfotografere hjerter og lunger viser som regel ikke noget, så vi skal flere spadestik dybere,« siger han.

At senfølgerne bider sig fast, viser et studie fra Region Midtjylland, hvor 96 pct. af tidligere indlagte covid-19-patienter på AUH fortsat har senfølger, mindst tre måneder efter at virus er væk.

Ikke gode nok

I fagforbundet Foa tager Torben Klitmøller Hollmann, formand for social- og sundhedssektoren, de mange anmeldte arbejdsskader som udtryk for, at mange social- og sundhedsmedarbejdere har været i frontlinjen i kampen mod covid-19.

»Tallene viser, at vi ikke har været gode nok til at passe på medarbejderne – især ikke i starten af epidemien,« siger han, og i Dansk Sygeplejeråd understreger næstformand Anni Pilgaard, at det har været vanskeligt at få senfølger og skader efter covid-19 sat på dagsordenen.

»Kampen er ikke slut, for nu er de første fem-seks fyringssager landet på vores bord på grund af for mange sygedage. Det er totalt forkasteligt og uacceptabelt,« siger hun.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.