Fortsæt til indhold
Indland

19-årig stukket med kniv i Vejen - to unge er anholdt

Det er foreløbig uvist, hvad der gik forud for knivstikkeri blandt unge mænd i Vejen natten til fredag.

/ritzau/

Kort efter midnat fredag blev en 19-årig mand såret af knivstik i Vejen.

To mænd på 17 og 18 år blev efterfølgende anholdt af politiet.

De bliver stillet for en dommer fredag i et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg.

Det fortæller vagtchef Søren Strægaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Offeret blev ramt i låret og armen, men er fredag formiddag udskrevet fra sygehuset.

Politiet modtog anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 00.17. Overfaldet fandt sted på Fr. d. 7’s Gade i Vejen.

Motivet for hændelsen kan politiet endnu ikke oplyse om.