Flagermus stopper kæmpe nordjysk vindmøllepark

»Utilstrækkelige« undersøgelser af flagermus' forhold bremser det, der skulle være landets største vindmøllepark på land.

Artiklens øverste billede
I området er der i forvejen opført 10 vindmøller. Men det bliver altså ikke til flere lige foreløbig. Foto: Kortforsyningen

36 vindmøller på op mod 150 meter i højden skulle engang i den nære fremtid være blevet den nye virkelighed i området Nørrekær Enge, der er delt mellem Vesthimmerland og Aalborg Kommuner.

Diverse tilladelser, lokalplaner og andre forberedelser er i løbet af de seneste år lagt til rette for det, der som et supplement til 10 eksisterende vindmøller på stedet ville blive landets største landvindmøllepark.

Nu går projektet dog en uvis fremtid i møde, efter Planklagenævnet har ophævet den miljøvurdering udført af Vesthimmerland og Aalborg, som ellers har ligget til grund for projektet.

Afgørelsen er især taget af hensyn til områdets flagermus. Specielt arten damflagermus fremhæves, for den arts opførsel mener klagenævnet, at de to kommuner helt har misforstået.

Hvad angår forholdene for flagermus generelt, er det ikke meget bedre, fordi kommunerne heller ikke har forstået den særlige nationale forvaltningsplan for flagermus korrekt.

Derfor »har der ikke været tilstrækkeligt grundlag til at udelukke væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området«, lyder det i afgørelsen med henvisning til området Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg, der primært udgøres af et bredt udsnit af Limfjorden vest for Nørrekær Enge.

Der er også kritik af de undersøgelser af flagermusbestandene i området, der er blevet foretaget. Undersøgelserne kaldes »utilstrækkelige«, og det leder hen til afgørelsens samlede konklusion:

»Planklagenævnet har på den baggrund vurderet, at miljøvurderingen og vedtagelsen af planerne lider af væsentlige retlige mangler og dermed er ugyldige.«

Det er energiselskabet Vattenfall, der står som bygherre på Nørrekær Enge-projektet. Her håber man endnu på, at der kan ende med at blive opført nye vindmøller.

»Vi er naturligvis skuffede over resultatet af afgørelsen, da udviklingen af Nørrekær Enge ikke kan fortsætte, som vi havde planlagt. Vi er i gang med omhyggeligt at gennemgå konklusionerne fra Planklagenævnet for sammen med vores lokale partnere at vurdere de forskellige muligheder for projektets fremtid,« udtaler Vattenfalls pressechef, Esben Baltzer Nielsen, til Nordjyske.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.