Fortsæt til indhold
Indland

Elektrisk lokomotiv på jomfrurejse: »Begejstring skal der da for pokker til«

Mandag blev det første elektriske lokomotiv sat på skinner med transportministeren om bord.

Det var en forsmag på fremtiden, som mandag morgen gled ind på perronen på Københavns Hovedbanegård pyntet med dannebrogsflag.

Det røde elektriske Siemens Vectron-lokomotiv var således på sin jomfrurejse med passagerer, som foruden ganske almindelige DSB-kunder talte transportminister Benny Engelbrecht og DSB’s administrerende direktør Flemming Jensen.

Indtil videre er det de første tre ellokomotiver, som er kommet på skinner, men Siemens skal levere i alt 42, som vil komme løbende indtil 2022. Lokomotiverne træder i stedet for de ældre, dieseldrevne af slagsen og skal indledningsvis trække DSB’s dobbeltdækkervogne, der bruges i den regionale trafik bl.a. på Sjælland.

Togentusiast og -lobbyist Poul Kattler glæder sig over, at de forurenende, dieseldrevne lokomotiver skal skiftes ud.

»Begejstring skal der da for pokker til,« konstaterer formanden for Rådet for Bæredygtig Trafik og fortsætter:

»Det er det første trin i en ny bølge af elektrificering af de danske jernbaner.«

Har en charme

DSB anslår, at den samlede partikeludledning fra DSB’s togdrift vil blive reduceret med ca. 60 pct., når alle eldrevne lokomotiver er indsat. Derudover vil det nedsætte den samlede CO2-udledning fra togdriften med 13 pct.

Vectron-lokomotiverne, som har været produceret i Tyskland siden 2010, har en tophastighed på 200 km/t. og 8.700 hestekræfter og udleder hverken dieselpartikler eller NOx. Derudover kører de 37.500 km mellem hvert planlagte værkstedsbesøg, mod diesellokomotivernes 5.000 km. Fra 2023, når DSB får nye togvogne, vil ellokomotiverne også blive indsat mellem Danmark og Tyskland.

»Lokomotiverne kan for alvor blive en arbejdshest, som kan løse danske og internationale ambitioner for klimaet,« lyder det fra Poul Kattler.

Han peger på, at elektrificeringen af jernbanenettet er gået to veje: Nogle har satset på lokomotiverne, mens andre har investeret i elektriske togsæt.

»Men der er en charme ved et lokomotivtrukket tog og en fleksibilitet, fordi det både kan trække godstog og passagertog. De er supersmarte, for de er født til at være samlesæt, så man kan bestille dem til alle strømtyper og sikkerhedssystemer,« siger Poul Kattler, som forklarer, at det gør dem egnede til grænseoverskridende trafik.

Blev radikaliseret

Han har været begejstret for tog, siden han var dreng, og også holdt foredrag på Folkeuniversitetet om sine forskelligartede togoplevelser. Men i 2014 blev hobbyen et kald. Da gik det op for Poul Kattler, at man ville afskaffe nattoget til Tyskland, og han blev med egne ord »radikaliseret«.

»Jeg blev ret mopset over, at man ville slå nattoget ihjel, så jeg gik ind i Rådet for Bæredygtig Trafik, som er en ngo, der favner hele transportsektoren og bæredygtighed,« siger Kattler, der blev valgt som formand tidligere i år.

Og tiden har været med ham, for selv om Poul Kattler ikke afværgrede nattogets død dengang, synes bekymringer for klimaet at have ført togdriften ind i en ny guldalder.

I Sverige har man besluttet, at lade nattog køre gennem Danmark til visse europæiske storbyer fra 2022, og i Østrig har man haft stor succes med nattog gennem Europa. Og spørger man Poul Kattler kan tog noget, som fly ikke kan.

»Fly har altid været fattige på det element at gøre rejsen til en særlig oplevelse,« konstaterer han.

Artiklens emner
DSB