Fortsæt til indhold
Indland

Se kortet: Bekymrende smittetal har spredt sig til 60 kommuner

60 kommuner er over bekymringsgrænse og har 20 smittede eller derover per 100.000 indbyggere den seneste uge.

/ritzau/

Flere og flere kommuner registrerer et bekymrende antal smittede med coronavirus.

Det fremgår af Statens Serum Instituts daglige opgørelse over antallet af smittetilfælde i landets 98 kommuner i løbet af de seneste syv dage.

Sundhedsmyndighederne har en bekymringsgrænse ved 20 smittede per 100.000 indbyggere. Kommuner vil blive fulgt nøje, hvis de overskrider den grænse.

I alt 60 kommuner overskrider fredag bekymringsgrænsen. Det er fem flere end torsdag. Nye på listen er kommunerne Allerød, Jammerbugt, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg og Svendborg.

Herunder kan du se alle covid-19-tilfældene de seneste syv dage fordelt på kommunerne.