Corona eller ej: Alle vil have en bid af Bornholm
Turisterne holdt sig væk i marts og april, og Folkemødet blev aflyst. Alligevel ser Bornholm ud til at klare sig uden alt for voldsomme knubs. For øen rider på en popularitetsbølge, der har gjort ”bornholmsk” til et adelsmærke.
Selv om vintermørket stadig herskede, så det lyst ud for rejsebureauet Team Bornholm i januar. Salget overgik 2019, som var et rekordår, og det var svært at få armene ned.
Da februar nåede sin afslutning, havde coronafrygten fået mange til at aflyse ferien sydpå. I stedet valgte de Bornholm. Og en tirsdag i begyndelsen af marts registrerede virksomheden…