Undersøgelse: Der kan gå år imellem tilsyn i daginstitutioner

FOA er bekymret over sjældne tilsynsbesøg i daginstitutionerne, da tilsynene er med til at sikre kvaliteten.

For nogle daginstitutioner kan der gå to år eller mere imellem, at kommunen laver tilsyn med institutionen.

Det er bekymrende, da tilsynene er med til at sikre kvaliteten i institutionerne, mener fagforbundet FOA.

Bekymringen kommer på baggrund af en undersøgelse. Den viser, at omkring halvdelen af dagtilbuddene får besøg af tilsynet én gang årligt.

Dertil er der 35 procent, som får besøg af tilsynet en gang hvert andet år eller sjældnere.

Ifølge Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA, er tilsynene nødvendige for løbende at sikre, at børnene hver dag bevæger sig i gode og sunde rammer, og at den enkelte daginstitution lever op til Dagtilbudsloven.

- Derfor duer det slet ikke, hvis der går for lang tid imellem tilsynene, eller hvis der hverken ses på samspillet mellem børn og voksne eller børnene imellem, siger Kim Henriksen.

Undersøgelsen viser også, at børnene i mange tilfælde ikke spiller en særligt stor rolle under tilsynene. I 29 procent af daginstitutionerne ser man ikke på samspillet mellem børn og voksne.

Det samme billede tegner sig, når det handler om samspillet børnene imellem. Den type observationer gennemføres i 65 procent af dagtilbuddene.

Kim Henriksen peger på, at de pædagogiske konsulenter, som står bag langt størstedelen af tilsynene, har alt for mange andre opgaver at tage sig af.

Det er ifølge ham årsagen til, at tilsynene er for få og for overfladiske.

- Kommunerne har pligt til at sikre sig, at der er ressourcer nok til at sikre tilsyn af en ordentlig kvalitet.

- Det gjaldt før coronakrisen ramte os, og det gælder fremadrettet, fordi mange dagtilbud kommer til at ændre nogle af deres rutiner og deres indretning netop som følge af, at vi har skullet forhindre smittespredning, siger Kim Henriksen.

For at sikre hyppigere tilsyn med daginstitutionerne mener Kim Henriksen, at der bør laves nogle minimumsbestemmelser for tilsynene.

Derudover mener han, at der bør laves tilsyn af tilsynene for at sikre, at de bliver gjort ordentligt.

Det er analyseinstituttet Bureau 2000, som har lavet undersøgelsen af tilsynene for FOA.

Cirka trefjerdedele af kommunerne har i undersøgelsen svaret på spørgsmål om tilsyn.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.