• Opdateret 20/04/2020 kl. 12:27

Tandlæge: Patienter skal spritte hænder og symptomtjekkes

God hygiejne og afstand er i fokus, når flere klinikker og saloner åbner for besøg mandag.

Efter omkring en måned med begrænset eller ingen behandlingsmulighed kan fysioterapeuter, tatovører og optikere nu åbne igen.

Genåbningen har også ført til, at man hos tandlægeklinikken Harald Tandlægerne i Vejle mandag skruer op for patientbehandlingerne. De sidste knap fem uger har der kun været åbent for akutte og uopsættelige behandlinger.

Det fortæller Torben Schønwaldt, der er tandlæge og ejer af Harald Tandlægerne samt formand for klinikejerne hos Tandlægeforeningen.

- Vi har forberedt os ved at fortsætte det høje hygiejneniveau, vi har haft tidligere. Vi er fem uger inde i coronakrisen, og i den tid har vi taget en lang række forholdsregler, som har fulgt Sundhedsstyrelsens retningslinjer, siger han.

Et af de tiltag, som tandlægeklinikken tager yderligere i brug fra mandag, er kun at tillade én person i venteværelset ad gangen. Det har man gjort ved at skabe luft i kalenderen mellem patienterne.

Samtidig bærer tandlægerne hatte, mundbind, briller og visirer grundet den tætte kontakt til patienten. Det er der nu mere fokus på, siger Torben Schønwaldt.

- Tidligere har vi ikke skullet skifte tøj mellem hver patient. Det skal man nu, og det er en af de vigtigste forskelle i forhold til tidligere, siger han.

Som følge af udbruddet af coronavirus i Danmark blev en lang række brancher påbudt at lukke fra 18. marts for at begrænse smittespredningen i samfundet.

Siden har myndighederne givet grønt lys for at påbegynde en genåbning. Natten til fredag besluttede regeringen og Folketingets partier, at det også skulle gælde liberale erhverv, så længe de opfylder retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne.

Hos tandlægeklinikken i Vejle bliver forbeholdene allerede tydelige, når patienterne ankommer til klinikken.

De bliver som noget af det første bedt om at spritte hænder, og så skal de screenes for luftvejsinfektioner, inden de får lov til at komme indenfor. Har man symptomer - coronavirus eller ej - bliver de bedt om at gå hjem igen, siger Torben Schønwaldt.

Også blandt fysioterapeuter og osteopater i Randers bliver patienterne mødt af håndsprit og symptomtjek, når de ankommer.

Patienterne skal have været symptomfri i 48 timer, før de kan få lov til at komme til. Derudover bærer behandlerne masker og handsker, fortæller Finn Thomsen, der er fysioterapeut og indehaver af Thomsen Fysioterapi & Osteopati.

- Vi isolerer patienterne, fra de kommer ind ad døren og ind i behandlingsrummet. De er kun sammen med den behandler, som nu er der, fra de kommer, og til de går fra klinikken igen.

- Vi synes på den måde, at vi kan behandle patienterne i meget trygge rammer - meget tryggere end når de står i supermarkedet eller byggemarkedet, siger han.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.