Coronakrisen har givet skolelærer en øjenåbner
Titusindvis af skoleelever har i de seneste uger haft computeren som klasselokale. Både en lærer, en ekspert og formanden for skolelederne ser store muligheder for, at erfaringerne under coronakrisen kan øge kvaliteten i undervisningen. Det kræver dog efteruddannelse, og at man ude på skolerne lærer af de gode eksempler.
På Hvolligagervej 11 i Ølgod har hverdagen i disse coronatider været markant anderledes. Både for musiklærer Helle Bruun Jensen og hendes 14-årige datter Nanna Maj Jensen.
Begge har på fuld tid tilbragt skoledagen foran en computer. Men selv om det har været nyt med kommunikationsplatformen Teams, hvor lærer og elever taler sammen via f.eks. en computer,…