»Men kan du selv høre tallet? Altså 35 mia. kr. Det er jo helt vildt mange penge«
Statsminister Mette Frederiksen mener, at det er gak at hæve EU’s administrationsomkostninger. Men det er nødvendigt for at følge med priserne, siger kommissionen, der går imod Frederiksens brug af tallet. Også venner og fjender på Christiansborg kritiserer Frederiksen for at tale til forargelsen.
BRUXELLES
En fredag morgen i oktober ankom statsminister Mette Frederiksen til EU-topmøde i Bruxelles for at diskutere EU’s næste budget. Nogle dage forinden havde hun i Jyllands-Posten kritiseret budgetforslaget ret direkte. Som der stod i avisen:
»De har samtidig foreslået – og nu skal I holde fast – en forøgelse af budgettet for de administrative udgifter…