Fortsæt til indhold
Indland

Virksomheder holder regnbuefanen højere herhjemme end i Østeuropa

En række kendte danske virksomheder sponsorerer årets homoparade i København. Men hvad gør de i lande, hvor samfundet er mindre positivt indstillet over for homoseksuelle?

I de centrale dele af den danske hovedstad kan man i disse dage se regnbueflag på snart hver en gade.

Et københavnsk hotel har omgjort hele facaden til ét stort regnbueflag, indgangen til Netto på Rådhuspladsen er smykket i samme farver, og de seks joniske søjler i Danske Banks domicil ved Kongens Nytorv er svøbt i rød, orange, gul, grøn, blå og lilla.