»Dette er et skæbnevalg, og EU risikerer at falde fra hinanden«
EU-dikterede barselsregler og dansk børnecheck til polakker undergraver tilliden til EU. Til gengæld bør EU-samarbejdet styrkes på andre fronter, mener Mette Bock (LA).
På en skala fra 1 til 10 – hvor 10 er varm tilhænger af EU – ligger Liberal Alliance på »8-9 stykker«.
Sådan lyder svaret fra kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA), når hun bliver spurgt om, hvordan regeringspartiet skal placeres på den traditionelle ja/nej-akse i europapolitikken, når danskerne den 26. maj skal vælge 14 nye medlemmer af Europa-Parlamentet.