Krænkelserne er rykket ind i udklædningsbutikken

For 49,50 kr. kan kunderne i Fest og Farver købe en dåse med brun sminke og så f.eks. male sig mørk i ansigtet og klæde sig ud som den tidligere amerikanske præsidentfrue – og mørke kvinde – Michelle Obama. Men butikschef Annette Berg fortæller, at salget af brun sminke ikke er, hvad det har været.

»Jeg tror, det har noget at gøre med, at man ikke vil støde nogen med sin udklædning. Jeg kan godt mærke, at nogle kunder er begyndt at fokusere meget på, at udklædninger ikke skal kunne krænke,« siger Annette Berg, som på 19. år sælger udklædning på Nørrebro i København.

At male sit ansigt mørkt var netop, hvad gymnasieeleven Emma Barslund-Gade fra Herning gjorde, da hun gik til en fest med temaet ”verdens helte” på sin skole. Hun og en ven klædte sig ud som hr. og fru Obama, men endte med at fjerne den mørke sminke med vand og sæbe, da en vagt og nogle klassekammerater opfordrede dem til det.

Episoden har fået stor opmærksomhed. Bl.a. fra landets udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V), som torsdag skrev på Facebook:

»Jeg tror ærligt talt, at tiden er kommet, hvor nogen skal sænke skuldrene lidt. Lad nu være med konstant at lede efter ting, som man kan føle sig krænket over.«

En knogle i næsen

Den godt 300 kvm store udklædningsbutik er proppet med alverdens kostumer. Superhelte, dyr, prinser, prinsesser. Man kan også købe et såkaldt zulusæt. På pakken er en hvid kvinde malet brun over hele kroppen, og hun har en knogle sat på næsen, som gennemborede den hendes næseskillevæg. ”Zulu” refererer til en etnisk gruppe i Sydafrika og nogle af landene omkring.

»Dem der sælger vi næsten ingen af. Hvis det er, så er det, fordi kunderne skal bruge det høskørt, der følger med. Jeg ved, at nogle bruger det til at hænge op i f.eks. en strandbar,« siger Annette Berg.

I de seneste år er hun begyndt at tænke mere over, om noget kan virke krænkende eller gøre nogen kede af det. I butikken kan man købe nogle hætter, som får en til at se skaldet ud. På pakken, hvori der er to hætter, står der: en hudfarvet, en sort.

»En kunde gjorde mig engang opmærksom på det, og siden har jeg forsøgt selv at undgå ordet hudfarvet,« siger Annette Berg.

Hun mener, at man generelt skal tage en dyb indånding, før man dømmer en udklædning som krænkende. Men der er en grænse for, hvad Annette Berg vil sælge i butikken.

Ingen nazikostumer

»Hvis vi ville, kunne vi godt få f.eks. nazikostumer fra vores leverandører. Men det vil vi ikke føre, og hvis en kunde spørger, så siger vi, at det kan vi ikke hjælpe med,« siger hun.

I virksomheden Temashop, som via sin webshop årligt sender ca. 200.000 pakker med kostumer, ansigtsmaling mv. ud i hele Norden, oplever direktør Daniel Andersen også et tiltagende fokus på politisk ukorrekte produkter.

Temashop oplever ikke, at der bliver solgt mindre af bestemte produkter, men derimod at folk f.eks. bliver stødt over billeder af malede ansigter.

»Vi ser noget af den tendens herhjemme, som er i Sverige, hvor man er meget politisk korrekt og går meget op i det. I Danmark har man i mange år haft en meget mere afslappet holdning til det,« siger direktør Daniel Andersen.

»Vi oplever det mere og mere og er ved at tage nogle af tingene i opløbet. Vi har haft nogle produkter, hvor billeder af ansigtsmaling blev påtalt, og vi udfaser produkter, hvor indpakningen f.eks. har noget, der kan minde om blackfacing.«

Han forklarer, at Temashop i sådanne tilfælde beder om at få emballage, illustrationer og billeder til præsentation på hjemmesiden ændret. F.eks. har firmaet bedt om nye billeder til et afrikansk kostume, fordi det nuværende materiale viser en hvid person, der er malet mørk i ansigtet.

»Det er der forskellige holdninger til. Vi har f.eks. en leverandør i Italien, som siger, at ”det har vi altid gjort, og vi synes ikke, at der er noget forkert i det” om en gul ansigtsmaling, hvor der er et billede af en kineser på,« fortæller Daniel Andersen og tilføjer, at Temashop i så fald kan vælge at skifte leverandør.

Kønsneutral fastelavn

I Fest og Farver husker de ansatte en dag kort før fastelavn, hvor en mor ringede til butikken. Hun ville gerne have et kønsneutralt fastelavnskostume.

»Ja, der vidste vi ikke rigtig, hvad vi skulle sige. Da vi foreslog hende et dyrekostume, spurgte hun, om der var en dreng eller en pige på pakken. Der var en dreng, og så var det ikke kønsneutralt, mente hun,« fortæller Annette Berg.

»Jeg kan godt mærke, at nogle læser virkelig meget politik ind i kostumerne, men det, vi sælger her, er sjov og ballade og ikke noget, som skal krænke nogen,« siger hun.

På gymnasiet i Herning har rektor Søren Brøndum taget en snak med de involverede elever. Han fortæller, at skolen ikke har i sinde at indføre regler for udklædning.