Højskolerne går forrest med nyt, grønt dannelsesbegreb

Hvorfor uddanne sig til en fremtid, som ingen bekymrer sig om, lød det i sommer fra den 16-årige klimaaktivist Greta Thunberg, der op mod det svenske valg havde sat sig foran den svenske Riksdag i frustration over den politiske klimapassivitet.

Det er et spørgsmål, der siden har vakt genklang hos børn og unge verden over. De har ikke tid til at vente, lyder det. For de ved, at det i høj grad er dem, der får klimaforandringerne at mærke, hvis ikke der handles nu.

Og det er en klimabevidsthed, som nu også har fundet vej ind på landets højskoler, der i stigende grad lancerer fag og linjer, der giver de unge indblik i klimaproblematikken og ruster dem til handle på deres frustration. De indfører kødfrie dage, komposterer organisk affald, dyrker økologiske grøntsager og dropper flyrejser. Og siden Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark (FED) i oktober oprettede Højskolernes BæredygtighedsNetværk, der skal skabe grundlag for videns- og erfaringsdeling, er 17 af landets 72 folkehøjskoler blevet medlemmer.

På Jyderup Højskole i det nordvestlige Sjælland har de eksempelvis klimalinjen ”Grøn Guerilla”, hvor eleverne laver økologiske køkkenhaver, sorterer affald og dyrker svampe i kaffegrums. På Vestjyllands Højskole i Vesttarp ved Ringkøbing har de deres egen CO2-neutrale energiforsyning baseret på vindenergi og jordvarme. Og på Ry Højskole mellem Silkeborg og Aarhus har de boykottet flyrejser, når de drager af sted på studieture.

Jorden kalder på handling

Hvor flere højskoler længe har brandet sig på bæredygtige initiativer som affaldssortering, kompostering og kødfrie dage, så forhøjer Krogerup Højskole nu med et helt hovedfag til formålet.

Det kræver nemlig »et nyt, grønt dannelsesbegreb«, hvis højskolen i dag skal leve op til dens formål om at forholde sig til, diskutere og udfordre tidens største spørgsmål, lyder det fra højskolens forstander, Rasmus Meyer.

»Det har altid ligget i Krogerups dna at forholde sig til samfund og samtid,« siger han og fortsætter:

»Og hvis man vil gøre det i dag, er man nødt til at forholde sig til klima, miljø og natur, præcis som man måtte forholde sig til spørgsmålet om demokrati i 1946, da højskolen blev etableret.«

Til sommer lancerer den nordsjællandske højskole derfor faget ”Jorden Kalder”, der skal sætte fokus på »klimakamp, naturkærlighed og bæredygtig omstilling«. Her skal eleverne bl.a. arbejde med vedvarende energi. De skal bygge en køkkenhave i samarbejde med højskolens nabo, Aarstiderne, og se på mulighederne for at skabe en ny, økologisk andelsbevægelse. Og så skal de arbejde med en værktøjskasse, der giver dem mulighed for at engagere sig i klimakampen uden at miste modet undervejs.

Højskolerne har i årevis uddannet elever til demokratisk deltagelse og engagement. Og selv om folk engang undrede sig over, hvorfor det nu skulle være en del af undervisningen, står demokrati og deltagelse i dag i både højskolelovgivningen og folkeskolens formålsparagraf, fortæller Rasmus Meyer.

Men det demokratiske dannelsesideal kan ikke længere stå alene.

»Vi kan strides om mange ting, men det at passe på kloden er på en eller anden måde beyond politics. Det er en værdi, som må leve på tværs af politiske skel og uenigheder,« siger Rasmus Meyer og fortæller, at det eksisterende dannelsesideal derfor må suppleres af en forståelse for tidens klimaudfordringer og kompetencer til at handle på den viden.

Og her har højskolernes forpligtende fællesskab og de friere rammer for undervisning et stort potentiale for at engagere de unge, hvor de er.

»Jeg tror, det at være del af et fællesskab er forudsætningen for at gøre noget. Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. Og i fællesskab kan vi gøre lidt mere. Det, tror jeg, giver eleverne en følelse af empowerment«.

Er der en voksen til stede?

I midten af marts gik børn og unge fra mere end 2.000 byer i 100 lande verden over på gaden i solidaritet med Greta Thunberg og hinandens fælles fremtid.

»Hvis ikke os, hvem så?«, »Er der en voksen tilstede?« og »Ingen planet B« stod der bl.a. på de hjemmelavede papskilte, der blev båret i de klimastrejker, der fandt sted i over 30 danske byer.

Den unge generations klimabekymring er ikke til at tage fejl af. De bliver dagligt konfronteret med konsekvenserne af den globale opvarmning og den manglende reaktion fra ”de voksne” beslutningstagere. Og det gælder også for højskoleeleverne. Hvor spørgsmål om klima, natur og miljø tidligere har ligget mere i periferien, er det i dag i kernen af de unges værdiforståelse, mener Rasmus Meyer.

»90’erne var præget af en noget lalleglad optimisme efter murens fald, men der ligger en anden alvor i den nye generation. De ved, at det kommer til at koste noget, hvis den her grønne omstilling skal lykkes. Og hvis det betyder, at man skal spise mindre kød, købe sit tøj i genbrug og rejse med tog for at komme på ferie. Ja, så er det, hvad man gør.«

På vestsjællandske Vallekilde Højskole oplever de på samme vis en elevgruppe, der mere uopfordret tager klimadiskussionen op. Og det er »enormt positivt«, lyder det fra forstander Torben Smidt Hansen.

»Tidligere var spørgsmål om klima og bæredygtighed noget, vi fra højskolens side bragte op i undervisningen. Men de seneste fire år er det blevet en hverdagsdiskussion, og det er helt klart elevernes fortjeneste. Det er dem, der sætter klimadagsordenen,« siger han og tilføjer, at det derfor er særligt vigtigt, at højskolerne er i stand til at byde ind med handlemuligheder.

Siden 2011 har Vallekilde Højskole eksempelvis haft projektet ”Clean Out Loud”, der årligt rykker ind på Roskilde Festival med det formål at motivere festivalgængerne til at efterlade pladsen uden tonsvis af tundåser, udtjente pavilloner og plantede cigaretskodder.

Projektet blev sidste år hædret med Højskolepædagogisk Pris med begrundelsen, at det var i stand til at løfte elevernes faglighed, samtidig med at det arbejdede konkret med en forandring i vores fælles verden, som det lød ved prisoverrækkelsen.

»Det er ikke længere nok at have meninger, holdninger og intentioner. Og jeg kan slet ikke se for mig, at man bare for to år siden ville dække europæisk politik, som man gør i dag, hvor syv ud af 10 spidskandidater til Europa-Parlamentet har klima som tophit«, siger Torben Smidt Hansen.

»Den nye generation har klimaudfordringerne helt inde under huden, fordi de ved, at det er dem, der skal overtage det hele. De har brug for at kunne gøre noget, og jeg synes, Clean Out Loud er et godt eksempel på, hvordan man kan handle konkret«, siger han og gætter på, at det inden for det kommende halvandet år bliver afgørende for elevernes valg af højskole, hvilken klimaprofil der lægges for dagen.

Jammer og sortsyn fører ingen steder hen

Hvis et grønt dannelsesideal skal have nogen som helst form for berettigelse, er det afgørende, at højskolerne fokuserer på handling, lyder det fra Venstres inkarnerede højskolemand Bertel Haarder, der har et »inderligt ønske til højskolerne«, når det kommer til deres deltagelse i klimakampen. Og det er at gå langt uden om Greta Thunberg-retorikken.

»Det er fint med et grønt dannelsesideal, hvis man bruger kræfterne på det foranliggende. Der er så meget, vi kan gøre. Og særligt i Danmark, hvor vi har gang i så mange klimainitiativer,« siger Bertel Haarder.

»Det dummeste, man kan gøre, er – som den ikoniske teenager Greta Thunberg – at opfordre til panik. Vi skal tage det som en spændende udfordring, der sætter fokus på nødvendigheden af nytænkning,« siger han og fortæller, at man i H.C. Andersens tid næsten havde afbrændt samtlige træer i Danmark, men »også det fandt man en løsning på«.

»Vi skal dyrke handlekraften. Det var det, de gamle højskoler gjorde, da de lærte eleverne om elektricitet, vindmøller og centrifuger på mejerierne. Her blev de fyldt med lyst til at gå ud i livet og gøre noget ved udfordringerne. Jammer, sortsyn og dommedag fører ingen steder hen,« siger Bertel Haarder og understreger, at selv om højskolerne har fuld frihed til at tage en politisk position, så slipper de ikke for at høre, hvad »vi andre« mener, der er perspektiv i.

På Krogerup Højskole er de bevidste om, at ”Jorden Kalder” ikke bliver et ideologisk projekt, fortæller Rasmus Meyer.

»Ole Wivel, der er tidligere forstander på Krogerup, sagde engang, at sandheden har karakter af replik. Vi skal ikke lære de unge, hvad de skal tænke om verden, men være en trædesten for, at de kan gå ud i verden og tage ansvar. Om de laver det nye Aarstiderne, bliver medlem af Danmarks Naturfredningsforening eller bliver aktive i partipolitik, skal vi ikke blande os i. Men vi kan lære dem om, hvad der er på spil og inspirere dem til selv at finde en måde at bidrage til klodens overlevelse på,« siger han.

På Krogerup handler det ikke om at lykkes på en karakterskala, men om at slå blikket op og orientere sig mod verden, forklarer forstanderen og fortæller, at højskolen allerede har hovedfaget ”Verden Brænder”, der sætter fokus på globaliseringens muligheder og udfordringer.

Men når de nu lancerer det noget mere positivt klingende hovedfag ”Jorden Kalder”, så er det med en bevidsthed om, at forandring i høj grad kræver mod og begejstring.

»Den tyske filosof Hannah Arendt har sagt, at målet med uddannelse er at lære folk at elske verden så meget, at de vil tage ansvar for den. Det, synes jeg, er meget fint formuleret. Derfor må et grønt dannelsesbegreb også indeholde en eller form for naturkærlighed, en omsorg for klima og miljø,« siger han og tilføjer:

»Med ”Jorden Kalder” forsøger vi lidt at konvertere den her følelse af resignation og opgivenhed til optimistisk tro på en grønnere fremtid. Selv når kloden brænder, er vi nødt til at insistere på, at vi kan nå at gøre noget.«