Undersøgelse: Nybagte mødre forskelbehandles

I nogle kommuner er der hjælp til nybagte mødre med problemer, længe før hjælpen udløses i andre kommuner til kvinder med tilsvarende vanskeligheder efter fødslen.

Det uensartede billede er en velkendt udfordring, men nu har Center for Tidlig Indsats og Familieforskning på Københavns Universitet efter at have gransket den forskellige praksis et bud på, hvordan mødrene får en mere ensartet behandling.

»Der er stor ulighed, i forhold til hvem der får tilbudt hjælp, og det er jo jo uheldigt for både mødrene og deres børn,« siger adjunkt Johanne Smith-Nielsen, der sammen med lektor Mette Skovgaard Væver står bag undersøgelsen.

I Danmark bruges den internationale målestok – i fagsproget EPDS – til at vurdere nybagte mødres situation, men den bruges forskelligt. I nogle kommuner er et syvtal på EPDS-skalaen blevet tolket som tegn på en fødselsdepression, i andre skulle tallet været det dobbelte, før det udløste tilbud om hjælp.

»Vi kan på baggrund af undersøgelsen se, at hvis screeningen af kvinder ender på 11 på EPDS-skalaen, er der med stor sandsynlighed tale om en fødselsdepression, som kræver hjælp. Og det bør selvfølgelig være det samme landet over, for ellers svigter man de kvinder, der ikke får tilstrækkelig hjælp, men risikerer også samtidig at gøre nogle syge, som måske bare har sovet dårligt om natten,« siger Johanne Smith-Nielsen.

I Sundhedsstyrelsen er der stor interesse for de nye resultater, og når de nationale retningslinjer for sundhedspleje i 2021 skal revideres, vil konklusionen indgå. Det vil også resultaterne fra en række projekter med fokus på »en effektiv og forebyggende indsats« over for fødselsdepression, som regeringen og Dansk Folkeparti har afsat 5 mio. kr. om året til i perioden 2019-2022.

I undersøgelsen indgår 324 nybagte mødre, som er blevet målt på EPDS-skalaen, og det er sammenholdt med andre 5.000 screeninger.

»Det er ikke en kritik af kommuner, som har handlet enten på en meget lav eller meget høj score. De har ikke haft de nødvendige retningslinjer, og det er jo bedre at gøre noget end slet ikke at gøre noget for disse kvinder og deres børn,« siger Johanne Smith-Nielsen.