Fortsæt til indhold
Indland

Fakta: Regionerne driver 60 specialiserede tilbud

Kommunerne skal overtage ansvaret for støtte til blandt andet døvblinde og hjerneskadede.

/ritzau/

Regeringen vil flytte ansvaret for det, der kaldes det specialiserede socialområde, fra regionerne til kommunerne.

Her er nogle eksempler på de 60 tilbud, regionerne står for i dag:

  • Skovvænget i Ballerup. Er blandt andet for sindslidende og psykisk sårbare og personer, der er dømt efter straffeloven.
  • Hulegården i Brøndby. Er blandt andet specialiseret i medfødte hjerneskader og udviklingsforstyrrelser af tale og sprog.
  • Specialområde Autisme i Favrskov kan hjælpe personer med selvskadende adfærd.
  • Bostedet Solsiden i Hjørring er blandt andet for personer med demens, depression og personlighedsforstyrrelser.
  • Ulfborghus i Holstebro er et døgn- og aflastningstilbud for børn og unge med eksempelvis autisme.
  • Æblehaven i Kolding hjælper døvblinde og hjerneskadede.
  • Bo og Naboskab Sydlolland er et bo- og beskæftigelsestilbud for voksne udviklingshæmmede.

Kilde: Socialministeriet.