10 skarpe til borgmester om krammeforbud: Hvad er der i vejen med at give et knus?

I Hørsholm Kommune må politikere og embedsmænd ikke længere kramme hinanden.

Kommunens økonomiudvalg med borgmester Morten Slotved (K) i spidsen har gjort det klart over for de øvrige politikere på rådhuset, at det sender et forkert signal, hvis politikere og embedsmænd »er for gode venner«.

Andre konservative kommuner som Høje Taastrup og Sorø har ingen planer om at indføre en lignende krammepolitik, og det er ikke lykkes at finde andre kommuner, der har gjort som Hørsholm.

Jyllands-Posten har derfor ringet til borgmesteren for at få en forklaring:

Morten Slotved, hvad er der i vejen med et kram?

»Som folkevalgte sender vi nogle forkerte signaler, hvis vi begynder et offentligt møde med at give hinanden et kram og så bagefter skal være med til at bedømme, om der for eksempel har været dårlig embedsførelse i en sag. Signalet bliver forvirrende.«

Et kram kunne også være et signal om, at I har en rar og social arbejdsplads? Folk er jo kolleger.

»Joh, men på Jyllands-Posten er det sikkert også sådan, at du måske krammer, hvis en kollega har været på ferie i lang tid, eller har ligget syg. Men du går ikke rundt på fire kontorer hver morgen og krammer, vel?«

Nej, det er rigtigt, men jeg krammer gerne en kollega, der er kommet hjem fra ferie. Hvad gør I, hvis en embedsmand lige har fået et barn, eller har noget andet dejligt at fejre?

»Til jubilæer og den slags, så krammer jeg med glæde vores medarbejdere.«

Så dér er det okay?

»Altså, vi har ikke skrevet noget ned om det. Det er situationen, vi skal være opmærksomme på. Igen, det handler om, hvilke signaler vi sender.«

Okay, så det er altså den daglige kramme-hilsen om morgenen, der kan være problematisk, og som I ikke vil have?

»Ja, det er, hvis man kommer for tæt på.«

Men derfra og så til at indføre regler om, at man ikke må kramme – er der ikke et stykke vej?

»Nej, jeg tror faktisk, at det gør det lettere og mere simpelt for både embedsfolk og politikere. Nu går embedsfolkene ikke hen og opfordrer til at give et kram, for de ved, at vi krammer ikke.«

Men hvorfor ikke bare lade folks sunde fornuft afgøre om et kram er på sin plads eller ej?

»Det er også det, vi gør. Vi har diskuteret vores holdning i Økonomiudvalget, hvor vi blev enige om, at sådan gør vi bare ikke. Så er medlemmerne gået tilbage til deres partigrupper og taget en diskussion, så alle ved det.«

Blev der krammet meget før på rådhuset?

»Ja, der var en udfordring med, at hvis man kom på rådhuset som politiker, så ville mange lige ind på fire-fem kontorer for at kramme og hilse. Nogen gjorde det – andre gjorde ikke. Det gjorde også, at nogen politikere måske følte sig overset.«

Overvejer I også at forbyde highfives og skulderklap?

»Haha, der må folk selv vurdere, hvilket indtryk, det giver,« siger Morten Slotved.

Jyllands-Posten har efterfølgende spurgt tre andre konservative borgmestre, om et krammeforbud kunne komme på tale i deres kommune.

Høje Taastrups borgmester Michael Ziegler siger nej:

»Det er altid klogt som individer at overveje, om et kram er passende eller ej. Man kan komme utrolig langt med den sunde fornuft. Regler er tit noget, der ikke gør sig til situationen.«

I Sorø Kommune siger man pænt goddag, når man møder hinanden på kontoret, fortæller borgmester Gert Jørgensen (K):

»Vi krammer ikke, men hvis nogen skulle finde på det, kan jeg ikke forestille mig, at vi ville forbyde det,« siger han, mens Sofia Osmani fra Lyngby-Taarbæk Kommune nøjes med at skrive i en sms, at:

»Vi hilser allerede i dag med håndtryk, og det holder vi fast i.«